Womenomics

Kvinde, den økonomiske magt er i din hånd

Kvinders adgang til ledende positioner i forretningsverdenen handler ikke om fairness og moral men om cool business. Det mener forretningskvinden og forfatteren Avivah Wittenberg-Cox, som betegner kvinder som den mest uudnyttede ressource i erhvervslivet i dag. Hendes opfordring til virksomheder, der vil overleve i en globaliseret verden, er klar: Drop mandeklubben og åben døren for den tsunami af talent, som iført høje hæle og håndtasker står parat til at skylle ind over direktionslokalerne verden rundt.  

Af Eline Holm

   For nylig besøgte forretningskvinden Avivah Wittenberg-Cox et firma, der laver babymad. Under besøget overværede hun en samtale mellem en flok mandlige medarbejdere, som sad og morede sig over al den snak om fordele og ulemper ved modermælkserstatning, som de lagde øre til derhjemme og i medierne. Den spøgefulde tone var helt sikkert ikke ondt ment – men Avivah Wittenberg-Cox ser den som et bevis på, at der bare er nogle ting, man kun kan forstå i dybden, hvis man selv har ligget derhjemme på fjerde omgang brystbetændelse og overvejet, hvorvidt det egentlig er okay at skifte babys naturlige føde ud med den kunstige slags. I nogle henseender er mænd virkelig fra Mars, mens kvinder er fra Venus – og det gælder også i forretningsverdenen.

   - Hvis man ikke selv har stået i situationen, forstår man muligvis problematikken overordnet. Men man går glip af alle de små detaljer, som er så betydningsfulde, når man taler til forbrugerne, siger Avivah Wittenberg-Cox.

   CEO’en med franske, canadiske og schweiziske rødder står i spidsen for konsulenthuset 20-first, som rådgiver virksomheder og organisationer om, hvordan de opnår bedre balance mellem kønnene og dermed et bedre grundlag for en succesfuld forretning. Desuden er hun medforfatter til bogen ”Why women mean business”, som sprøjter ud af boghandlere fra Manhatten til Manchester og har fået metervis af spalteplads i førende medier som Financial Times, The Times og The Guardian. I bogen beskriver hun det fænomen, som hun har døbt womenomics – en sammentrækning af women og economics – som postulerer, at kvinder i fremtiden vil være den mest toneangivende økonomiske drivkraft.

   Budskabet er adresseret til de mænd, der gennem det seneste århundrede har regeret på direktionsgangene verden over: Guys – det er på tide, at I vågner op og indser, at I har brug for os kvinder. Faktisk kan I slet ikke undvære os.

Kvinder har forbrugermagten

   Hvorfor? Det er der mange grunde til. En af dem er, at mænd som dem, der fniser af kvinders evige vejen for og imod modermælkserstatning, skal forstå, at stort set ligegyldigt hvilket produkt de forsøger at sælge til private forbrugere, er størstedelen af deres kunder kvinder. Den feminine halvdel af befolkningen beslutter i 80 procent af tilfældene[1], hvilket vaskepulver, der skal holde familiens tøj velduftende, om mælken i køleskabet skal være den øko-mærkede eller discountmodellen – og også om der skal stå BMW eller Skoda bag på familiebilen.

   - Alligevel er 80-90 procent af lederne i de europæiske virksomheder mænd. Jeg hører ofte virksomhedsledere sige, at de er ”forbruger-drevede”, men hvordan kan de være det, når deres største målgruppe er underrepræsenteret i ledelsen? spørger Avivah Wittenberg-Cox.

Spild af talent

   Et andet argument for at invitere flere kvinder ind på direktionsgangene er, at vi repræsenterer størstedelen af talentmassen. Tal fra EU og US Departement of Education viser, at 60 procent af eksamensbeviserne på de europæiske og amerikanske universiteter udstedes til kvinder. Et velkendt mantra fra erhvervslivet lyder, at virksomhederne altid rekrutterer de bedste kandidater – uanset alder, køn, etnisk oprindelse osv. Men set i lyset af, at kvinder generelt er bedre uddannede end mænd, skurer det i ørene, at sølle fire procent af de administrerende direktører i Danmark er af hunkøn, mens 96 procent af de prestigefyldte poster er besat af mænd. Og sådan har tallene fordelt sig med mindre udsving siden begyndelsen af 1990’erne.

   Fortsætter vi på denne måde, ligger der store problemer forude for lille Danmark.

   - Virksomhederne har ganske enkelt ikke råd til ikke at udnytte alt det talent, der er til rådighed. Arbejdsstyrken bliver ældre, fødselstallet falder, og der er generel mangel på højtuddannede medarbejdere. Samtidig skærpes konkurrencen i takt med globaliseringen. I dag er kvinder den mest uudnyttede ressource i erhvervslivet – og dem, der først får øjnene op for det, bliver vinderne, spår Wittenberg-Cox.

Østrogen gavner bundlinjen

   Flere undersøgelser, heriblandt en dansk udarbejdet for ligestillingsministeren i 2005, viser, at virksomheder, hvor begge køn er repræsenteret i ledelsen, klarer sig bedre på bundlinjen end dem med testosteron-dominans. En af de danske virksomheder, hvor en kvinde rent faktisk udgør den ene halvdel af direktionen, er Toms Group. Den administrerende direktør Jesper Møller, som også er formand for DI, mener dog, at det er svært at føre bevis for, at antallet af kvinder i ledelsen reflekteres direkte i regnskaberne.

   - Måske hænger det sammen med, at de virksomheder, der i forvejen klarer sig godt, har større overskud til at komme hele vejen rundt. Men det er da klart, at man teoretisk set taber noget, hvis der er en del af talentmassen, som man ikke udnytter, siger Jesper Møller, som har svært ved at give et bud på, hvorfor Danmark ligger dårligt i svinget sammenlignet med eksempelvis Norge og Sverige, når det gælder om besætte topposter i erhvervslivet med kvinder.

   - Vi kan sagtens tiltrække kvinder til virksomhederne, men vi kan se, at der ikke er så mange, der ryger igennem til de højeste niveauer, siger Jesper Møller, som ikke personligt oplever de store forskelle på den måde, kvinder og mænd i hans ledelse anskuer design, salg og marketing af guldbarrer og chokoladeskildpadder.

   Han ser det mere som et spørgsmål om personlighed end om køn. Til gengæld mener direktøren, at kvinderne adskiller sig fra de mandlige kollegaer ved at holde sig mere til agendaen og sørge for, at møderne ikke trækker i langdrag – måske foranlediget af, at kvinder er vant til at jonglere mellem fuldtidsjobbet i den ene hånd og rollen som den primære forælder i den anden.

Forældet arbejdsdeling i hjemmet

   For når det kommer til fordelingen af arbejdsopgaver i hjemmet, trækker kvinder stadig det tunge læs. Og det er ifølge professor Mette Verner, som forsker i kønsforskelle på arbejdsmarkedet, med til at spænde ben for vores karrieredrømme. Hun henviser til en undersøgelse fra jurist- og økonomernes forbund DJØF, som for nylig viste, at de kvindelige medlemmer har ligeså store ambitioner om at blive ledere som de mandlige. Men taget i betragtning af, at 65 procent af DJØF-kvinderne henter børn mod 28 procent af DJØF-mændene, er det måske naturligt, at kvinderne angiver, at de af hensyn til familien ser sig nødsaget til at udskyde lederaspirationerne lidt.

   - Mænd og kvinder deles nogenlunde ligeligt om arbejdet i hjemmet, men kvinderne tager de opgaver, der ligger på faste tidspunkter. Vi henter børn, kører ungerne til fritidsaktiviteter og laver mad, mens mændene slår græs og vasker bil. Han kan altså klare sin del i weekenden, mens hun ikke kan blive til et sent møde, fordi børnene skal hentes, forklarer professoren.

   Mette Verner opfordrer ambitiøse kvinder til at tage diskussionen om arbejdsfordelingen på hjemmefronten. Men selv når det lykkes at finde et gyldent kompromis med partneren, er det ikke ensbetydende med, at døren til direktionslokalet springer op.

   - Fordommen i erhvervslivet er, at kvinder er ufleksible, og at det er os, der passer de syge børn og tager den lange barselsorlov. Derfor står vi ikke med gode kort på hånden, selv om vi finder en mand, der vil deles om tingene, siger Mette Verner.   

   Avivah Wittenberg-Cox er enig i, at der ligger en opgave i at få kvinder til at slippe jerngrebet om børn, bolig og madlavning, så tidsforbruget i hjemmet og på jobbet bliver mere ligeligt fordelt. Hun mener dog, at fokus efterhånden burde ligge på mændenes ansvar i den henseende.

   - Vi har brugt 30 år på at ”fixe” kvinderne. Jeg mener, det er på tide, at vi begynder at se på, hvordan vi ”fixer” mændene, fastslår hun.

En ny kapitalisme

   Wittenberg-Cox’ løsning er altså at lade bjerget komme til Muhammed i stedet for omvendt. Og det gælder både på hjemmefronten og i virksomhederne, som gennem hele det 20. århundrede har været drevet ud fra maskuline karakteristika som aggressivitet, konkurrence og profitmaksimering. Det står i kontrast til de egenskaber, man typisk forbinder med kvinder – som omsorg, ansvarlighed, samarbejde og dialog. Men for at tilpasse sig den nye, økonomiske virkelighed i det 21. århundrede har virksomhederne ikke andet valg end at finde mellemvejen mellem de mandlige og de kvindelige dyder.

    Det forudser Instituttet for Fremtidsforskning, som netop har afholdt konferencen Don’t Stop, hvor Avivah Wittenberg-Cox og en række andre internationale hovedtalere reflekterede over, hvordan man kan skabe nye forretningsmodeller med udgangspunkt i balance, god ledelse og værdiskabelse.

   - Lige nu står vi i en situation, hvor økonomien er løbet løbsk, fordi jagten på den hurtige profit har styret den måde, vi har drevet forretning på. For at genopbygge tilliden til systemet er der i fremtiden brug for at få et nyt ansigt på kapitalismen ved at finde en forretningsmodel, som indeholder både de mandlige og de kvindelige værdier, siger Mette Blach fra Instituttet for Fremtidsforskning. 

Kønsbalance er en ledelsesopgave

   Og hvad kan virksomhederne så gøre for at skubbe den udvikling på vej? Avivah Wittenberg-Cox mener, at de kan begynde med at indse, at det er en ledelsesopgave at skabe et rum for kvinder på virksomhedernes øverste etager – ikke en kvindeopgave.

   - Kvinder og mænd er ikke ens. Vi kommunikerer forskelligt. Kvinder er ikke selvpromoverende, og i modsætning til mænd vil de færreste gå ind til chefen og prale af deres resultater og kræve en forfremmelse. Den selvpromoverende fremgangsmåde belønnes stadig, men i dag har man masser af værktøjer til at bedømme en medarbejders præstationer mere objektivt. Derfor burde virksomhedslederne kigge mere på facts end på den måde, de bliver fremført på, når de er på udkig efter nye lederemner i deres virksomheder, opfordrer Avivah Wittenberg-Cox, som ikke er ude efter en 50/50 fordeling.

   Hun søger en balance – for kvinder, mænd og ikke mindst økonomiens skyld.

[Fakta]

Det går alt for langsomt 

Topledelse i Danmark er og bliver a man’s world. I 2005 viste tal fra Danmarks Statistik, at kun fire procent af de administrerende direktører i private virksomheder i Danmark var af hunkøn, mens 96 procent af stillingerne tilhørte mænd. Udviklingen har ikke rykket sig væsentligt siden 1993, hvor der var 2,5 procent kvinder blandt de danske topledere.

Kilde: www.lige.dk

Kvindelige ledere er guld værd

I 2005 fik ligestillingsministeren udarbejdet en rapport om kvinders betydning for virksomheders succes. Undersøgelsen ”Guld værd for bundlinien” viste, at virksomheder med kvinder i direktionen eller bestyrelsen i de seneste ti år enten har klaret sig signifikant bedre end virksomheder uden kvinder på topposterne – eller også er der ingen forskel.

Kilde: www.lige.dk

Dårligst til ligestilling i Norden

World Economic Forum udgav i november en undersøgelse, der rangordnede 130 lande efter, hvor langt de hver især er kommet med ligestilling i forhold til kvinders adgang til uddannelse, sundhed, politisk magt og økonomisk deltagelse. Norge indtager førstepladsen efterfulgt af vores øvrige nordiske nabolande Sverige og Finland. Danmark ligger til gengæld og roder nede på en 7. plads – lige efter Filippinerne. Det er især det økonomiske område, at der trækker Danmark ned. Målt på blandt andet antallet af kvinder i høje stillinger og lønforskel mellem kønnene, ser det ikke godt ud for de rød/hvide farver. Faktisk ryger vi på dette område helt ned på en 28. plads på listen – lige efter lande som Hviderusland og Ukraine! Find rapporten på www.weforum.org

Kvinder kan hæve BNP

Investeringsbanken Goldman Sachs konkluderede i en rapport fra 2007, at den økonomiske gevinst i at opnå en mere ligelig deltagelse på arbejdsmarkedet mellem kønnene vil være enorm. For USA vil det betyde en vækst i bruttonationalproduktet (BNP) på ni procent, for Euro-zonenen vil væksten være 13 procent, mens Japans BNP vil stige med hele 16 procent, vurderer Goldman Sachs.

Læs mere om womenomics og Avivah Wittenberg-Cox på:

www.avivahwittenbergcox.com

www.whywomenmeanbusiness.com

www.20-first.com

www.dontstop08.com