Vil I have mit barn?

Allerede mens Ludvig lå i sin mors mave, lavede Britt Lisbjerg en aftale med sin barndomsveninde og hendes mand. Hvis hun skulle dø før tid, skulle venneparret have hendes søn.

   Britt Lisbjerg var gravid i sjette måned, da hun en eftermiddag i marts inviterede sin barndomsveninde Mette og hendes mand Jesper til kaffe. Forud for mødet var gået fem måneder, hvor et stort spørgsmål havde fyldt rigtig meget i Britts liv: Hvem skulle tage sig af hendes ufødte søn, hvis hun en dag skulle dø uventet?

   Som enlig mor faldt det helt naturligt for 33-årige Britt at overveje, hvem i hendes omgangskreds hun anså for bedst egnet til at tage sig af sit barn, hvis det værste skulle ske. De to streger på graviditetstesten blev til med hjælp fra en anonym sæddonor, og derfor er der ingen far til at tage ansvaret efter Britt.  

   Kort efter graviditeten var konstateret, tog Britt derfor en snak med en god ven, som er familieadvokat. Han fortalte hende, at de nærmeste familiemedlemmer som regel står i første række til at tage sig af barnet - med mindre der er lavet et børnetestamente, hvor forælderen giver udtryk for et andet ønske.

   - Jeg tænkte over, om jeg selv ville bryde mig om at vokse op hos mine bedsteforældre, hvor aldersforskellen er så stor. Og så kom jeg frem til, at jeg syntes, det ville være bedre for mit barn at bo hos en yngre familie, fortæller Britt fra lejligheden på Islands Brygge i København.

   Ind imellem afbrydes hun af små babygrynt og søde knirkelyde. Hendes nyfødte søn Ludvig ligger med sit kulsorte hår op ad sin mor og kræver med jævne mellemrum lidt at spise. 14 dage gammel og helt uvidende om, at der allerede er gjort store overvejelser om hans fremtid. 

De samme værdier

   Den næste naturlige værge i rækken efter Britts forældre er hendes søster, som er 25 år. Men selv om de to søstre har et godt forhold, er de meget forskellige – hvor Britt er eftertænksom og går op i at følge med i, hvad der sker i verden, er søsteren mere umiddelbar og tager livet, som det kommer.

   - Jeg vil gerne give Ludvig de samme livsværdier, som jeg selv har. Sådan noget som hvordan man behandler sine medmennesker, og hvad man synes er vigtigt i livet. Det er jo helt afgørende for, hvordan man selv bliver som menneske. De ting ser min søster og jeg forskelligt på, siger Britt.

   Vennerne Mette og Jesper opfyldte derimod alle kriterier. De er på Britts alder, har selv en søn på to år, og de har mange af de samme holdninger til livet som Britt. Derfor stod det klart for hende, at de kunne give Ludvig den opvækst, hun ønsker for ham.

   Men det er ikke hver dag, man beder sine venner om at opfostre sit barn. Så det var med sommerfugle i maven, at Britt satte sig til kaffebordet med sine venner den eftermiddag i marts. Først da det var ved at være tid til at bryde op, fik hun lagt det store spørgsmål på bordet.

   - Vi var ved at aftale nogle praktiske ting omkring noget helt andet. Så sagde jeg, at jeg var glad for, at de begge var kommet, for der var en vigtig ting, jeg gerne ville spørge dem om. Jeg fortalte dem om mine overvejelser, og selvfølgelig var de meget overraskede. Men de lyttede opmærksomt og tog det virkelig seriøst. Mette sagde med det samme, at hun syntes, det var en fantastisk tillidserklæring. Vi var dog enige om, at de skulle snakke det igennem alene, inden de gav deres svar.  

   Britt gjorde meget ud af at fortælle sine venner, at de selvfølgelig kunne sige nej, uden at der var noget forandret imellem dem. Men da de havde sagt farvel, og Britt igen stod alene i lejligheden med sin gravide mave, fyldt op af spænding og nervøsitet, kunne hun alligevel ikke lade være med at tænke over, hvordan et negativt svar ville påvirke forholdet til venneparret.

   Samme aften ringede telefonen. Allerede i bilen hjem havde vennerne bestemt sig for at sige ja til tilbuddet.

   - Mette og jeg tog os en tudetur i telefonen. Det var en kæmpe lettelse for mig. Jeg havde nok været bange for, at det ville ødelægge noget imellem os, hvis jeg bad dem om mere, end de kunne klare. Samtidig var det meget følelsesladet for os, at jeg potentielt overlod dem det mest dyrebare i verden, fortæller Britt.

Bange for familiens reaktion

   Hun ville først tale med sin egen familie om beslutningen, efter samtalen med venneparret var overstået, og deres holdning var afklaret. 

   - Jeg var meget bange for, hvordan min familie ville reagere. Man kan jo ikke komme uden om, at det er et fravalg af dem, ligegyldig hvad mine overvejelser går ud på. Og måske ville de føle, at de havde førsteret til at tage sig af Ludvig, fordi de er hans familie.

   Britt var dog sikker på, at hun ikke ville springe let hen over den svære snak med forældrene og søsteren. Egentlig kunne hun sagtens lave børnetestamentet uden at informere dem, men hun syntes, at det ville være et alt for stort chok for dem, hvis de en dag skulle forholde sig til både at have mistet hende og uventet være fravalgt som Ludvigs værger.

   - Både mine forældre og min søster tog det rigtig fint og kunne sagtens forstå min beslutning. Jeg gjorde meget ud af at fortælle dem, at lige meget hvad der skete, så var de jo stadig Ludvigs bedsteforældre og moster. Min veninde kender min familie rigtig godt, og jeg ved, at hun ville gøre alt for at Ludvig stadig skulle se sin familie, siger Britt, som fik sin advokat-ven til at hjælpe sig med at lave børnetestamentet.

   Det er blevet kombineret med et almindeligt testamente og registreret hos notaren, så Britt er sikker på, at det bliver opbevaret og taget i betragtning, hvis hun skulle dø.

Svært at tage stilling

   Siden har hun talt med mange af sine venner om børnetestamentet. Hun er den eneste i sin omgangskreds, der har lavet et, men alle har været meget interesserede i at høre om hendes overvejelser. 

   - Der er mange, der siger, at det er en rigtig god idé. Men det er simpelthen så svært for dem at beslutte sig for, hvem de vil give ansvaret til. Også parret imellem. Skal de vælge den ene eller den anden side af familien? Vil de ”fravalgte” blive kede af det? Så hellere håbe på, at det ikke bliver relevant. Jeg kan godt forstå det, men for mig var det vigtigt at få ro med hensyn til den bekymring. Selv om jeg ikke er her mere, så er Ludvig jo stadig mit barn og mit ansvar, siger Britt. 

   Nu hvor Ludvig er kommet til verden, er børnetestamentet ikke noget, der fylder i Britts hverdag. Hun taler ikke mere om det med Mette og Jesper, for beslutningen er jo taget – og forhåbentlig bliver den aldrig aktuel. Men Britts barndomsveninde følger intenst med i Ludvigs udvikling, og parret gør meget for at dele nogle oplevelser med Britt og Ludvig.

   - Det ville de nok have gjort alligevel, for vi er jo nære venner. Men selvfølgelig er det ekstra vigtigt, at de får et godt forhold til hinanden, siger Britt. 

   En dag vil hun fortælle Ludvig, hvor han skal bo, hvis hun ikke selv er til stede mere. Men først når han bliver så gammel, at selv begynder at spørge. Indtil videre består hans verden kun af én person – hans mor.

Et børnetestamente sikrer dit barns fremtid

Nogle ting kan være så ubehagelige at tænke på, at vi helt lader være. Som for eksempel hvad der skal ske med vores børn, hvis vi ikke selv er her til at tage os af dem. Men det er en god idé at tegne et børnetestamente, som sikrer at dit barn altid vil have en god familie. 

   Forældre bekymrer sig om deres børn i både det store og det små. Hvornår går den forkølelse over, bliver den danske stil afleveret til tiden, og har den lille nogen at lege med i det store frikvarter? Nogle forældre ser endnu længere ud i fremtiden og sikrer sig mod forhåbentlig usandsynlige scenarier, som hvad der skal ske med barnet, hvis forældrene dør før tiden.

   Med et børnetestamente kan forældrene tilkendegive, hvem de ser som bedst egnet til at tage ansvar for barnet i tilfælde af deres egen død. Men en mere ubehagelig tanke er svær at komme på, og derfor undlader mange at tage stilling. 

   Familieadvokat Ulrik Grønborg fra Advokaterne Sankt Knuds Torv i Århus ser dog en stigende interesse for børnetestamenter. I sin dagligdag oplever han mange grunde til, at forældre vælger at nedskrive deres overvejelser om børnenes fremtid.

   - Unge par, som begge har gode familier, kan finde på at lave et børnetestamente for at undgå splid i familien. Hvis der er flere egnede ”kandidater” kan man risikere, at flere står i kø for at overtage børnene, og så hjælper man dem på vej ved selv at bestemme. Det sker også tit, at enlige, især kvinder, laver et børnetestamente. Hvis moren dør, vil forældremyndigheden næsten automatisk gå til den biologiske far, og moren har måske en rigtig god grund til at mene, at han ikke vil være den bedste værge, forklarer Ulrik Grønborg. 

   I den situation giver børnetestamentet forælderen mulighed for at argumentere for, hvorfor søsteren, moren eller veninden er bedre egnet til at overtage forældrerollen end den biologiske far.

   - Statsamtet er ikke bundet til at rette sig efter børnetestamentet, men de vil helt sikkert tage det i betragtning og undersøge de personer, der til- og fravælges. På den måde opnår man altså indflydelse alligevel, siger Ulrik Grønborg.  

   Han oplever jævnligt, at forældrene er uenige om, hvem der skal stå øverst på listen over mulige værger. Det kan være utrolig svært at beslutte sig for, om den ene eller den andens søster vil være bedst egnet som erstatningsforælder.

   - Nogle gange ender det med, at forældrene helt dropper at lave et børnetestamente. Men det er synd, for man kan jo altid ændre det igen, hvis det viser sig, at barnet 10 år senere ikke er særlig knyttet til den moster, forældrene oprindelig valgte, mener Ulrik Grønborg.

Fakta:

Hvad er et børnetestamente?

·         Et børnetestamente er en tilkendegivelse af, hvem du/I ønsker skal tage ansvaret for dit barn, hvis du/I selv skulle gå bort.

·         Myndighederne vil følge børnetestamentet, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod. Lever barnets biologiske far/mor endnu, vil vedkommende have en fortrinsstilling.

·         Myndighederne undersøger den eller de personer, der er udpeget som værger i børnetestamentet.

·         Hvis man fortryder beslutningen i børnetestamentet, kan det altid kaldes tilbage.

Fakta:

Sådan laver du et børnetestamente

• Der er ingen særlige formkrav til et børnetestamente. Det kan bestå i en enkelt sætning, hvori forældrene giver udtryk for, hvem de mener, skal overtage ansvaret for barnet efter deres egen død. Papiret skal underskrives og dateres.
• Hvis du vil være sikker på, at der i børnetestamentet er taget hensyn til de mest basale juridiske krav, kan du downloade og udfylde en formular på www.familieadvokaten.dk. Med dokumentet følger en vejledning. Det koster 200 kr.
• Mange vælger at registrere børnetestamentet hos notaren, hvilket koster et gebyr på 300 kr. På den måde sikrer man sig, at børnetestamentet bliver registreret og taget i betragtning efter ens død. Notaren skriver samtidig under på, at opretteren er ved sin fornufts fulde brug.
• Ligegyldigt hvordan du laver børnetestamentet, er det vigtigt, at du giver en begrundelse for, hvorfor du mener, at dine foretrukne værger vil passe bedst på barnet.
• Statsamtet kan kun give forældremyndigheden over barnet til en enkeltperson eller et gift par. Ønsker du, at et ugift par skal tage vare på barnet, skal du kun skrive den enes navn ind i børnetestamentet.
• Det kan være en god idé at lave en prioriteret rækkefølge over personer, du ønsker skal overtage forældremyndigheden. Du kan risikere, at dit førstevalg alligevel ikke har mulighed for overtage barnet.
• Et børnetestamente kan kombineres med et almindeligt testamente.