Karriere: Unge arbejder gratis på de danske ambassader

De danske ambassader udnytter unge som gratis arbejdskraft, mener DJØF. Af Eline Sønderberg Holm    Studerende fungerer reelt som gratis arbejdskraft, når de tager på praktikophold i den danske udenrigstjeneste. Selv om de studerende arbejder fuld tid på ambassader og konsulater, er SU'en ofte deres eneste midler til at dække de mange omkostninger ved udlandsopholdet og nogle gange kan praktikanterne ikke engang få deres SU med.    Ofte bliver den studerende mødt med uforudsete udgifter i forbindelse med opholdet, for eksempel til udlandsrejser eller til at opfylde arbejdspladsens dresscode. Udgifter, de selv må dække. Nogle ambassader og konsulater giver deres praktikanter et beskedent boligtilskud eller transporttilskud, men det er langt fra alle. Alligevel står de studerende i kø efter praktikpladserne i Udenrigstjenesten, som ser guldrandede ud på CV'et. Krav til praktikstedet    Studenterorganisationen Stud. Samf. under DJØF vil nu have de studerende til at stille økonomiske og indholdsmæssige krav til praktikstedet, før de pakker kufferten. Det skal blandt andet ske ved, at praktikstedet underskriver en kontrakt, så der er fuldstændig klarhed omkring arbejdsforholdene.    Formanden for Stud. Samf., Jakob Brandt, mener, det er forkert, at der ligefrem er store udgifter forbundet med et praktikophold.    "Når man gør et stykke arbejde, så skal man have løn for det. De fleste studerende kommer hjem fra praktikopholdet med en oplevelse af, at arbejdspladsen ikke kunne fungere uden praktikanterne. Det er også okay, så skal man bare have løn for det. Vi siger ikke, at det skal være et stort beløb bare så man kan komme hjem uden at være gældsat," mener Jakob Brandt.    En rundringning til ambassaderne i Dublin, Haag, Berlin og London viser, at antallet af praktikanter er konstant eller svinger meget lidt år for år. Det ser studenterorganisationen som en indikator for, at ambassaderne regner med de studerendes arbejdskraft.    Samtidig øger ambassaden i Bruxelles antallet af praktikanter fra tre til hele 26 op til, at EU-formandskabet træder i kraft. Personalechef i Udenrigstjenesten Reimer R. Nielsen ser de mange ekstra praktikanter ved EU-formandskabet som en naturlig konsekvens af, at der vil komme mange arbejdsopgaver, som de studerende vil kunne lære noget af. Derfor stiger efterspørgslen efter praktikpladser. Hans holdning er, at tilbuddet om praktik i Udenrigstjenesten helt ville forsvinde, hvis man skulle udbetale løn til praktikanterne.    "Vi har meget snævre grænser for lønudbetalinger. Hvis vi skulle give praktikanterne løn, skulle vi skære egentlige stillinger væk, og det kan vi ikke. I stedet åbner vi ambassaderne som et tilbud til de studerende, og der er jo rift om praktikpladserne. Ikke samme problemer    Vi ville være glade, hvis vi kunne bidrage mere til at dække deres omkostninger, men i øjeblikket oplever vi store nedskæringer, så der er nok ikke udsigt til, at det bliver anderledes lige foreløbig," siger Reimer R. Nielsen.    Nedskæringer eller ej, så er der dog ikke noget nyt i, at praktikanter i Udenrigstjenesten ikke får løn. Andre arbejdspladser har ikke de samme problemer med at finde et par kroner i budgettet til at betale praktikanterne for det arbejde, de yder. For eksempel får journalistpraktikanter og kokkeelever løn under deres praktik, som ofte foregår hos private virksomheder.    Stud. Samf. mener, at Udenrigstjenesten som en statslig arbejdsplads burde gå foran og sætte et eksempel ved ikke at lade praktikanterne arbejde gratis. Men private virksomheder har anderledes muligheder for at finde penge på budgettet, mener Reimer R. Nielsen.    "Hvis en privat virksomhed får et overskud kan den tage pengene derfra. Vi tjener jo ikke penge på den måde," siger han.    I stedet regner ambassaderne med, at de studerende kan tage deres SU med, når de skal i praktik i udlandet. Men det er ikke alle studerende, der har den mulighed, for på nogle studier kan praktikopholdet ikke erstatte et almindeligt undervisningssemester. Det betyder, at nogle studerende bliver nødt til at fuske ved at udskyde eksamner eller opgaver, så de kan få deres SU med på praktikopholdet ellers har de ikke noget at leve af. Bestemmer selv    "De studerende bestemmer selvfølgelig selv, om de vil i praktik eller ej. Men arbejdsgiveren ved jo godt, at det er en udmærket ting at have været ude, og så er det et spørgsmål om rimeligheden i, at det er fuldstændigt ulønnet," mener Morten Hartmann, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Stud. Samf.    Opslagstavlen på Statskundskab på Aarhus Universitet viser tydeligt, at der er stor forskel på, om de enkelte ambassader og konsulater yder tilskud eller ej. Fælles for de talrige praktikopslag er, at ingen tilbyder løn. Nogle giver små tilskud til bolig eller transport, og en enkelt ambassade i Tallinn betaler for rejsen og vaccineringen.    Stud. Samf. holdt for et år siden et møde med den daværende personalechef i Udenrigsministeriet med det formål at få opstillet nogle minimumskrav til, hvordan praktikanterne skulle hjælpes økonomisk af ambassaderne.    Det eneste, Udenrigsministeriet ville være med til, var imidlertid at udsende en pjece lavet af studenterorganisationen til ambassaderne. Retningslinier så Udenrigsministeriet sig ikke i stand til at udstikke. Den nuværende personalechef er dog ikke helt så lukket overfor idéen.    "Der er ikke noget til hinder for, at man laver en generel politik på området. Det er klart, at vi har en generel interesse i, at praktikanterne har ordentlige forhold. Vi kigger løbende på praktikantordningen, og specielt hvis der er nogle kritikpunkter, vil vi se på dem," siger Reimer R. Nielsen, der dog ikke vil sætte nogen tidsfrist på, hvornår praktikantordningen kommer op til overvejelse.    Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange studerende, der tager i praktik i Udenrigstjenesten, men studievejledningen for Statskundskab på Aarhus Universitet oplyser, at tallet er stigende. eline.holm@jp.dk

Af Eline Sønderberg Holm

Studerende fungerer reelt som gratis arbejdskraft, når de tager på praktikophold i den danske udenrigstjeneste. Selv om de studerende arbejder fuld tid på ambassader og konsulater, er SU'en ofte deres eneste midler til at dække de mange omkostninger ved udlandsopholdet og nogle gange kan praktikanterne ikke engang få deres SU med. Ofte bliver den studerende mødt med uforudsete udgifter i forbindelse med opholdet, for eksempel til udlandsrejser eller til at opfylde arbejdspladsens dresscode. Udgifter, de selv må dække. Nogle ambassader og konsulater giver deres praktikanter et beskedent boligtilskud eller transporttilskud, men det er langt fra alle. Alligevel står de studerende i kø efter praktikpladserne i Udenrigstjenesten, som ser guldrandede ud på CV'et. Krav til praktikstedet Studenterorganisationen Stud. Samf. under DJØF vil nu have de studerende til at stille økonomiske og indholdsmæssige krav til praktikstedet, før de pakker kufferten. Det skal blandt andet ske ved, at praktikstedet underskriver en kontrakt, så der er fuldstændig klarhed omkring arbejdsforholdene. Formanden for Stud. Samf., Jakob Brandt, mener, det er forkert, at der ligefrem er store udgifter forbundet med et praktikophold. "Når man gør et stykke arbejde, så skal man have løn for det. De fleste studerende kommer hjem fra praktikopholdet med en oplevelse af, at arbejdspladsen ikke kunne fungere uden praktikanterne. Det er også okay, så skal man bare have løn for det. Vi siger ikke, at det skal være et stort beløb bare så man kan komme hjem uden at være gældsat," mener Jakob Brandt. En rundringning til ambassaderne i Dublin, Haag, Berlin og London viser, at antallet af praktikanter er konstant eller svinger meget lidt år for år. Det ser studenterorganisationen som en indikator for, at ambassaderne regner med de studerendes arbejdskraft. Samtidig øger ambassaden i Bruxelles antallet af praktikanter fra tre til hele 26 op til, at EU-formandskabet træder i kraft. Personalechef i Udenrigstjenesten Reimer R. Nielsen ser de mange ekstra praktikanter ved EU-formandskabet som en naturlig konsekvens af, at der vil komme mange arbejdsopgaver, som de studerende vil kunne lære noget af. Derfor stiger efterspørgslen efter praktikpladser. Hans holdning er, at tilbuddet om praktik i Udenrigstjenesten helt ville forsvinde, hvis man skulle udbetale løn til praktikanterne. "Vi har meget snævre grænser for lønudbetalinger. Hvis vi skulle give praktikanterne løn, skulle vi skære egentlige stillinger væk, og det kan vi ikke. I stedet åbner vi ambassaderne som et tilbud til de studerende, og der er jo rift om praktikpladserne. Ikke samme problemer Vi ville være glade, hvis vi kunne bidrage mere til at dække deres omkostninger, men i øjeblikket oplever vi store nedskæringer, så der er nok ikke udsigt til, at det bliver anderledes lige foreløbig," siger Reimer R. Nielsen. Nedskæringer eller ej, så er der dog ikke noget nyt i, at praktikanter i Udenrigstjenesten ikke får løn. Andre arbejdspladser har ikke de samme problemer med at finde et par kroner i budgettet til at betale praktikanterne for det arbejde, de yder. For eksempel får journalistpraktikanter og kokkeelever løn under deres praktik, som ofte foregår hos private virksomheder. Stud. Samf. mener, at Udenrigstjenesten som en statslig arbejdsplads burde gå foran og sætte et eksempel ved ikke at lade praktikanterne arbejde gratis. Men private virksomheder har anderledes muligheder for at finde penge på budgettet, mener Reimer R. Nielsen. "Hvis en privat virksomhed får et overskud kan den tage pengene derfra. Vi tjener jo ikke penge på den måde," siger han. I stedet regner ambassaderne med, at de studerende kan tage deres SU med, når de skal i praktik i udlandet. Men det er ikke alle studerende, der har den mulighed, for på nogle studier kan praktikopholdet ikke erstatte et almindeligt undervisningssemester. Det betyder, at nogle studerende bliver nødt til at fuske ved at udskyde eksamner eller opgaver, så de kan få deres SU med på praktikopholdet ellers har de ikke noget at leve af. Bestemmer selv "De studerende bestemmer selvfølgelig selv, om de vil i praktik eller ej. Men arbejdsgiveren ved jo godt, at det er en udmærket ting at have været ude, og så er det et spørgsmål om rimeligheden i, at det er fuldstændigt ulønnet," mener Morten Hartmann, der er tidligere bestyrelsesmedlem i Stud. Samf. Opslagstavlen på Statskundskab på Aarhus Universitet viser tydeligt, at der er stor forskel på, om de enkelte ambassader og konsulater yder tilskud eller ej. Fælles for de talrige praktikopslag er, at ingen tilbyder løn. Nogle giver små tilskud til bolig eller transport, og en enkelt ambassade i Tallinn betaler for rejsen og vaccineringen. Stud. Samf. holdt for et år siden et møde med den daværende personalechef i Udenrigsministeriet med det formål at få opstillet nogle minimumskrav til, hvordan praktikanterne skulle hjælpes økonomisk af ambassaderne. Det eneste, Udenrigsministeriet ville være med til, var imidlertid at udsende en pjece lavet af studenterorganisationen til ambassaderne. Retningslinier så Udenrigsministeriet sig ikke i stand til at udstikke. Den nuværende personalechef er dog ikke helt så lukket overfor idéen. "Der er ikke noget til hinder for, at man laver en generel politik på området. Det er klart, at vi har en generel interesse i, at praktikanterne har ordentlige forhold. Vi kigger løbende på praktikantordningen, og specielt hvis der er nogle kritikpunkter, vil vi se på dem," siger Reimer R. Nielsen, der dog ikke vil sætte nogen tidsfrist på, hvornår praktikantordningen kommer op til overvejelse. Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange studerende, der tager i praktik i Udenrigstjenesten, men studievejledningen for Statskundskab på Aarhus Universitet oplyser, at tallet er stigende.