|
Hovsa-løsninger og tilfældige forsøg på at fremme sundheden på arbejdspladserne koster virksomhederne dyrt. Alt for tit glemmes forarbejdet, når der skal investeres i medarbejdernes fysiske velvære, og initiativerne bliver derfor effektløse.
Har virksomhederne derimod en gennemarbejdet sundhedsplan og et klart mål, kan investeringen give kontant afkast på bundlinjen. Sådan lyder meldingen fra blandt andre Nationalt Center for Sunde Arbejdspladser, NCSA. Centret er etableret i et samarbejde mellem Sundhedsministeriet, Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt og rådgiver virksomheder i vigtigheden af, at arbejdspladserne investerer i en gennemarbejdet sundhedsplan.
Anne Blædel er sundhedskonsulent i NCSA, og hun opfordrer kraftigt til, at virksomhederne ikke springer ud i pludselige sundhedstiltag uden at have forarbejdet på plads.
"Det betyder både spildt tid og penge, hvis virksomheden tager fat et forkert sted. Hvis ledelsen f. eks. beslutter, at medarbejderne skal til at dyrke motion uden at have spurgt dem først, så risikerer den pludselig at stå med et motionsrum og en instruktør og ingen, der bruger det. Det er ærgerligt, for næste gang nogen foreslår at gøre noget ved kantinen eller det fysiske arbejdsmiljø, er erfaringerne dårlige, og derfor droppes det måske helt," siger Anne Blædel.
Skjult faktor
Hun oplever dog, at i hvert fald virksomhederne i Københavns Kommune i de fem år, NCSA har eksisteret, er blevet mere interesserede i at få tjek på sundheden. For eksempel satte centret sidste år 35 rygestopkurser i gang på københavnske arbejdspladser, mens tallet for 2002 allerede er oppe på 20.
Men generelt er virksomhederne herhjemme for dårlige til at se på blandt andet fravær som en reel udgift. Det mener cheflæge Claus Hyldahl fra konsulentfirmaet Work4health, som har specialiseret sig i at skræddersy sundhedsplaner til danske virksomheder.
"Sygefravær er en skjult faktor. Ingen måler de reelle omkostninger ved, at en medarbejder lægger sig syg, for man tænker ikke på økonomi i forbindelse med sundhed," mener Claus Hyldahl.
Han fremhæver det absurde i, at virksomheden investerer store summer i uddannelse og kurser til nøglemedarbejderne, mens sundheden springes over.
"Virksomheden risikerer, at medarbejderen pludselig brænder ud, og så er alle pengene spildt. Hvis helbredet ikke er i orden, er der ingenting, der fungerer. Så kommer der nye udgifter til at finde en ny og oplære vedkommende helt forfra. Men alt for få virksomheder har overblik over, hvad det egentlig koster," siger cheflægen.
I Sverige er virksomhederne langt bedre til at se sammenhængen mellem sundhed og økonomi. Ifølge Claus Hyldahl har svenske virksomheder en lang tradition for at pleje det fysiske velvære på arbejdspladserne.
1000 kr. om året
Den svenske bilproducent Saab bruger omkring 1000 kr. på sundhedsfremme per medarbejder om året. I alt er udgiften på cirka 4,5 mio. kr., men de penge er tjent hjem, hvis blot hver medarbejder har én sygedag mindre. Men danskerne har en ulempe i forhold til svenskerne, når det kommer til sundhed.
Claus Hyldahl, som selv har boet adskillige år under det blå/gule flag, oplever, at danskernes hang til individualisme er i vejen.
"Svenskerne er mere autoritetstro, og hvis eksperterne siger, at rygning er usundt, så tror de på det. Herhjemme siger folk, at det skal de nok selv bestemme, og desuden blev onklen 95 år, og han havde røget cigarer siden han var 12. Men den tankegang holder ikke," mener han.
Satser på sundhed
Også forsikringsselskabet Skandia Lifeline vil i fremtiden tilbyde virksomheder hjælp til at få kortlagt sundhedsinitiativerne. Idéen er, at medarbejderne fra starten skal involveres og gøres opmærksomme på, at sundhed er noget, virksomheden vil satse på. På den måde vil motivationen blive højere.
En undersøgelse foretaget af Skandia Lifeline har vist, at mange virksomheder er interesserede i at satse mere på medarbejdernes sundhed.
"Virksomhederne ved godt, det er vigtigt, men som det er nu, foregår det meget ustruktureret. Jeg tror ikke, man kan finde 100 virksomheder herhjemme, der har en klart defineret sundhedspolitik. Spørger man en virksomhed, om den har en sundhedspolitik, får man et ja man må ikke ryge i kantinen," siger direktør for Skandia Lifeline Svend Erik Christensen.
Grundig analyse
Men skal en sundhedspolitik have en effekt, kræver det meget mere. Først skal behovet analyseres, for en fabriksarbejder har selvfølgelig ikke de samme sundhedsproblemer som en kontorassistent. Derefter skal initiativerne sættes i gang. Og om det så er rygestopkurser, massage eller sundere kantinemad, skal der følges op, så initiativerne kan justeres, udbygges eller fortsætte uændret. Samtidig skal der sættes ind forebyggende, for det giver sig selv, at det er nemmere at holde en rask person rask, end at kurere en syg.
Såvel Anne Blædel som Claus Hyldahl og Svend Erik Christensen lægger vægt på, at tiltagene skal være frivillige.
"Man kan ikke tvinge folk til en bedre livsstil. Hvis kontorchefen har bestemt sig for, at han vil fortsætte med at ryge og spise usundt, så hjælper det ikke at tvinge ham til at lade være. Men man kan motivere folk og håbe på, at det hjælper at se andre lægge livsstilen om, og at mulighederne findes på arbejdspladsen," mener Claus Hyldahl. |