|
FORSIDEN • OM ELINE • DET LAVER JEG • DEM ARBEJDER JEG FOR • SAGT OM MIG • ARTIKLER I frygt skal du føde dit barn Mange steder i verden er graviditet og fødsel en livsfarlig affære, som risikerer at gøre det af med både mor og barn. Hvert år dør over en halv million kvinder i barselssengen, og næsten fire millioner børn overlever ikke deres første måned, fordi moderen ikke fik den rette hjælp under fødslen. Imens vender verdenssamfundet det blinde øje til. For hvis kvinderne skal have en chance, skal der tages fat lige fra at bygge bedre veje til at ændre på ældgamle kulturelle dogmer, som stadig hersker i mange samfund. En ung kvinde bliver båret ind på en af Læger uden Grænsers klinikker i Sierra Leone. Hun er måske 21 eller 22 år, og som hun ligger dér i sin fars arme, ser det ikke ud som om, hun har håb om at blive meget ældre. Hun er bleg af blodforgiftning og blodtab efter en mislykket hjemmefødsel, som allerede har taget livet af det barn, hun var gravid med. På trods af sin unge alder er det anden gang, kvinden mister et barn ved fødslen. Familien har forsøgt sig med en lokal healer, som forståeligt nok ikke har kunnet ændre på, at moderkagen stadig sidder fast i kvindens underliv, og at det eneste, hun har brug for, er antibiotika og blod. Den danske jordemoder Thilde Knudsen, som tager imod kvinden, fjerner moderkagen og fylder kvinden op med intravenøse væsker og antibiotika. Men der er ingen blodbank på klinikken, og derfor forsøger hun at overtale et af familiemedlemmerne til at donere blod. Kvindens mor har samme blodtyde som datteren, men hun græder og siger, at hun er bange for at dø, hvis hun giver blod. Og hvem skal så tage sig af resten af familien og de små søskende? Hun tror ikke på, at det er ufarligt at donere blod, og til sidst løber Thilde Knudsen tør for argumenter. Hun regner ikke med, at patienten overlever. Men i løbet af natten beslutter faren sig for at gå tilbage til landsbyen for at finde en bloddonor. Det lykkes ham, og med det friske blod løbende i årerne kommer kvinden sig stille og roligt. Et mylder af barrierer Historien fra Sierra Leone repræsenterer et klassisk eksempel på, hvor meget der kan gå galt, når et barn bringes til verden i et af verdens fattige lande. Det rent ud sagt myldrer med barrierer, som kan spænde ben for de trygge og sunde fødsler, som vi i andre dele af verden tager som en selvfølge. Jordemoder Thilde Knudsen forklarer, at kvinder i verdens fattige lande står over for forhindringer på flere niveauer, før de kan gennemføre en tryg fødsel: I landsbyen, under transporten og på hospitalet. - På landsbyplan handler det om, at traditionen mange steder siger, at en kvinde skal føde derhjemme uden hjælp fra en uddannet jordemoder. Går noget galt, venter familien måske med at søge lægehjælp til sidste øjeblik, fordi de mangler penge, eller fordi den lokale healer først skal forsøge sig. Beslutter de sig endelig for at sende hende af sted til et hospital, er manden måske ikke hjemme til at give hende lov til at forlade hjemmet, der er ingen til at passe de øvrige børn, eller transporten er for lang og dyr. Lykkes det hende at ankomme til et hospital, risikerer hun, at lægen er på ferie, at personalet tager penge for ydelser, der egentlig ikke skulle koste noget, eller at der hverken er antibiotika, intravenøse væsker eller blod til rådighed. Kvinden risikerer altså at dø af noget, som nemt kunne være afhjulpet, fordi vejen mod ordentlig fødselshjælp også handler om at få traditioner, logistik, penge og ressourcer til at gå op i en højere enhed, forklarer Thilde Knudsen, som har været udsendt med Læger uden Grænser tre gange til Sierra Leone, Pakistan og Elfenbenskysten. Behov for indsats Nu arbejder hun på organisationens kontor i Bruxelles under titlen Flying Expert Women’s Health, og det meste af året tilbringer hun med at flyve verden rundt for at rådgive og coache jordmødre, evaluere Læger uden Grænsers indsats på kvindeområdet og prøve at påvirke sin egen og øvrige NGO’er til at sætte kvindesundhed helt op i toppen af agendaen. For det er der akut behov for. Hvert år dør omkring 529.000 kvinder ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO i barselsengen. Et tal, der måske ikke lyder af meget i sammenligning med, at malaria hvert år tager livet af én million mennesker. Men manglende fødselshjælp til kvinder går også ud over de børn, de forsøger at sætte i verden. WHO anslår, at næsten fire millioner spædbørn hvert år mister livet i løbet af deres første levemåned. Rigtig mange af de dødsfald hænger sammen med, at deres mor ikke fik den rette hjælp under graviditet og fødsel. 2015-målene Verdens ledere har givet hinanden hånd på, at der skal gøres noget for at redde de kvinder og børn, der år efter år dør i hobetal ganske unødvendigt. I år 2000 nedfældede 189 statsledere de såkaldte 2015-mål, hvoraf nummer fem forpligter verdenssamfundet til at arbejde for at mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden år 2015. Men det går rent ud sagt skidt med de fine intentioner. En rapport fra det britiske parlament fastslog for nylig, at ud af alle otte 2015-målene er der sket mindst for at opfylde nummer fem. Rapporten peger blandt andet på, at kun to af fem kvinder i Afrika syd for Sahara i dag får hjælp fra en uddannet fødselshjælper under fødslen, hvilket mere eller mindre er den samme situation, som var gældende først i 1990’erne. Thilde Knudsen mener, at handlingslammelsen hænger sammen med, at der skal så omfattende ændringer i samfundet til, før det virkelig rykker. - Hvis færre kvinder skal dø i barselssengen, skal man tage fat lige fra at bygge bedre veje til at ændre på ældgamle kulturer og traditionelle tænkemåde. Det er også et kønsspørgsmål, for rigtig mange steder i verden tæller en kvindes liv ikke særlig meget. Kvinder har ganske enkelt ikke den samme magt, lighed og værdi som mænd, og derfor bliver området ikke prioriteret, siger Thilde Knudsen, som også oplever, at mødredødelighed bliver overskygget af andre mål for nødhjælp som for eksempel hiv/aids, malaria og tuberkulose. Imageproblem Sygdomme, som med karismatiske bannerførere som Bono, Bill Gates og Bill Clinton i front har erobret den humanitære dagsorden i årevis. - Det er også fint, for det er forfærdelige sygdomme, som vi selvfølgelig skal gribe ind over for. Men det er bare dér, pengene går ind, siger Thilde Knudsen. Mødredødelighed har desuden det imageproblem, at det ikke virker ligeså akut som for eksempel aids. Kvinder er altid døde i barselssengen, så hvor er nyheden? - Holdningen er lidt, at risikoen for at dø i barselssengen er en del af livet. Samfundet lukker øjnene over for problemet, fordi det er så almindeligt, at det bare bliver accepteret, mener jordemoderen. Lys forude I de senere år har der dog været små tegn på, at kvinder er ved at rykke frem i den politiske og humanitære bevidsthed. For eksempel er kvinder og ligestilling blevet valgt som et fokusområde for den danske udviklingsbistand. I 2006 besluttede regeringen at oprette den særlige projektgruppe ”Team Gender” i Danida for netop at sikre, at der i udviklingsbistanden bliver taget hensyn til kvinders sundhed og position i samfundene – ikke blot med ord, men også med handling. Den lille organisation Maternity Worldwide, som blev dannet i Danmark i 2005, er også et eksempel på, at mødres helbred er ved at komme på verdenskortet. Organisationen arbejder udelukkende for at beskytte kvinder og børns sundhed i forbindelse med fødsler. Formand for Maternity Worldwide, læge Henriette Svarre Nielsen, oplever, at emnet ligeså langsomt er ved at slå sig fast som et helt nødvendigt indsatsområde. Kvinders overlevelse er nemlig essentiel for udviklingen i de fattige lande. - Når kvinder dør, så dør deres familier også. Børn, som ikke har en mor, har langt højere risiko for at dø, end børn, som har en mor. Det vil sige, at samfundsstrukturerne falder sammen, for børnene er udviklingslandenes fremtid. Der blev sat streg under problemet med år 2015-målene, og selv om jeg tror, det er urealistisk at reducere mødredødeligheden så kraftigt inden 2015, så er der sat fokus på området, og det er en begyndelse, siger Henriette Svarre Nielsen, som mener, at opgaven begynder med oplysning. Viden og indflydelse I det område i Etiopien, hvor Maternity Worldwide fokuserer sin indsats, er under fem procent af kvinderne i kontakt med sundhedssystemet under graviditet og fødsel, og de kvinder, som når frem til hospitalet, er ofte i så kritisk tilstand, at deres og barnets liv allerede hænger i en tynd tråd. - Vi skal have fat i kvinderne langt tidligere, og derfor sender vi jordemødre ud til kvindegrupper i 40 landsbyer omkring områdets hospital. De underviser i alt fra hygiejne til ernæring og kvinders position i samfundet og uddeler rabatkuponer, så kvinderne kan komme billigt på hospitalet. Vi yder også mikrolån, så kvinderne kan starte deres egen lille forretning. Det handler om at give dem en selvstændig økonomi og en styrket rolle i samfundet. Det tager lang tid at bygge op, men på det her område er ingen hurtige løsninger, forklarer Henriette Svarre Nielsen. Handling taler højt Også i Thilde Knudsens organisation, Læger uden Grænser, er kvinders sundhed i de senere år rykket højere og højere op på ranglisten over prioriterede indsatsområder. Næsten alle projekter har i dag aktiviteter, som er specifikt rettet mod mor/barn sundhed. Og netop handling er, hvad der skal til, for at få andre organisationer og regeringer til at følge trenden. - Det, der taler højest, er det, man gør. Vi lægger en meget klar besked, når vi kommer til et hospital ude i bushen i DR Congo, hvor folk skyder på hinanden, og der er kampe over alt, og en af de ting, vi bruger kræfter på, er at sørge for, at kvinderne overlever deres fødsler – for dem er de jo døde af hele tiden, konkluderer Thilde Knudsen. Hun håber, at signalet vil smitte, så historien om den unge kvinde fra Sierra Leone en dag bliver en del af en fjern fortid. Fakta:
Kilde: WHO |
||
|
Kontakt
|