Nej til børn

- vi er dem, de andre ikke vil lege med

Medierne, politikerne, familien og vennerne har travlt med at overbevise os om, at et lykkeligt liv hænger uløseligt sammen med børn. Derfor kan det være utrolig svært for omgivelserne at forstå det mindretal, som melder klart ud, at de ikke har til hensigt at deltage i at øge befolkningstallet. Det oplever ægteparret Bolette og Thomas, som har oprettet et netværk for folk, der ligesom dem selv har fravalgt børn. Netværket er et frirum, hvor medlemmerne kan møde ligesindede – uden hele tiden at skulle forsvare deres valg. 

   Ved et middagsselskab for et par år siden sad Bolette ved siden af en mand, som hun aldrig havde mødt før. Til trods for at de to var komplet fremmede, var bordherren ikke bange for at give sin mening til kende, da det uundgåelige spørgsmål ”Har du børn?” blev stillet, og Bolette svarede nej – hendes livsplan inkluderede ikke børn. Nogensinde.

   - Han sagde, ”Jamen, du skal da have børn. Jeg har selv seks børn, så jeg er en rig mand.” Jeg følte, at han så mig som et helt avlsdyr. Som om han synes, det var min pligt at få børn, husker Bolette.  

   Det var langt fra første gang, Bolette blev præsenteret for den underforståede tese om, at et liv uden børn er et fattigt liv. Og ligesom de utallige andre gange, fremmede mennesker havde ytret deres mening om hendes liv, så hun sig selv gå i forsvarsposition for at få sit valg til at fremstå mere acceptabelt. Men bordherren – og de færreste andre – kunne sætte sig ind i, at Bolette og hendes mand, Thomas, seriøst mente, at de kunne leve lykkeligt uden børn. Deres liv sukkede jo nærmest efter familieforøgelse – de var begge i starten af 30’erne, havde faste, gode jobs og var lige blevet gift og flyttet i hus med have.

Ledte efter ligesindede

   Parret følte efterhånden, at de måtte være de eneste to mennesker i verden, der ikke følte trang til at reproducere sig selv. Derfor begyndte Bolette at søge på nettet efter ligesindede. Hun fandt et par internationale hjemmesider for selvvalgt barnløse, men i Danmark dukkede emnet kun op på debatsiderne på Netdoktor.dk og Oestrogen.dk. Her var der ganske vidst mulighed for at komme i kontakt med ligesindede – men ikke på særlig tilfredsstillende præmisser.

   - Tonen var simpelthen så ubehagelig og hetz-agtig. Alle mulige mennesker gav udtryk for mavesure holdninger som for eksempel, at det er egoistisk at fravælge børn, og at selvvalgt barnløse skal betale mere i skat, fordi de ikke bidrager til at forøge arbejdsstyrken i samfundet, siger Bolette, som hurtigt begyndte at tale med Thomas om at lave et netværk for mennesker, der ligesom dem havde valgt at sige nej tak til natlige bleskift og barnesæder i bilen.

   - Jeg synes, det var en rigtig god idé. Alle vores venner var i fuld gang med redebygningen og fik helt forståeligt nye prioriteter. Det blev sværere for dem at rive en dag ud af kalenderen til en spontan middag eller biograftur. Vi savnede at møde nogle mennesker, der ligesom os havde friheden til at gå ud at spise eller tage en tur i skoven, uden at det skulle planlægges uger i forvejen, fortæller Thomas.

Tog selv initiativ til netværk

   Tankerne blev snart realiseret med oprettelsen af netværket Selvvalgt Barnefrie – et mødested på nettet, hvor folk uden ønsket om børn kan lære hinanden at kende. Uden indblanding fra udenforstående, syrlige debattører.

   - Vi vil gerne have lov til at tale sammen, uden at blive konfronteret med andre menneskers fordomme. Derfor skal man melde sig ind i netværket for at få adgang til hjemmesiden. Det er ikke sådan, at vi nægter nogen adgang, men man skal virkelig være sur, hvis man melder sig ind bare for at skælde ud. Og det har vi da heller ikke oplevet, at nogen har gjort, griner Bolette.

   I dag tæller netværket omkring 36 aktive medlemmer. De debatterer regelmæssigt om alle mulige emner, har en fast dag om måneden, hvor de mødes og chatter på hjemmesiden, og med jævne mellemrum mødes de uden for cyberspace for at gå på museum, i biografen eller bare spise og hygge sig sammen.

   - Efter vi havde oprettet netværket, gik der lige et halvt år, før vi tog mod til at møde hinanden i ”det virkelige liv”. Vi frygtede nok lidt, at vi ikke ville have noget til fælles ud over det, vi ikke har – nemlig børn. Men allerede ved første møde klikkede det bare, fortæller Thomas.

   Han og Bolette indrømmer, at der også var en anden grund til nervøsiteten op til mødet. I virkeligheden var de måske en smule påvirkede af den måde, de mener, medierne har for vane at fremstille selvvalgt barnløse: Følelseskolde karrieremennesker med sportsvogn i garagen, pomade i håret og et ego på størrelse med rundetårn.

Forskellige men ens

   Skræmmebilledet viste sig dog at være langt fra virkeligheden. Medlemmerne har vidt forskellige baggrunde og jobs som blandt andet gartner, læge, gymnasielærer og håndværker. Selv arbejder Thomas i et firma, der producerer høreapparater, og Bolette arbejder på et kombineret galleri og forlag. Aldersmæssigt ligger medlemmerne fra slutningen af 20’erne til midt i 50’erne. Og de har det til fælles, at alle har tid og lyst til at fordybe sig i andre ting end yngelpleje.

   - Det er utroligt dejligt at mødes med folk, som har tid til at sidde og snakke fra om eftermiddagen til langt ud på natten – uden at tage hensyn til, at børnene skal i seng, mades eller bare have opmærksomhed. Jeg kan rigtig godt lide børn, og jeg elsker at være legeonkel for mine venners unger. Men nogle gange er det bare så rart ikke hele tiden at blive afbrudt i det, man snakker om, siger Thomas. 

   Der er en lille overvægt af kvinder i netværket, og Thomas og Bolette mener, det hænger sammen med, at kvinden er meget mere bundet op på moderrollen end manden. For en kvinde ligger der så meget identitet i at blive mor, at det kan være ekstra svært at for omgivelserne at forstå, hvis det biologiske ur bare ikke tikker. Derfor oplever de, at kvinderne ofte har et større behov for at blive bakket op i deres valg, for eksempel ved at skabe relationer til andre barnløse kvinder.

   Bolette og Thomas understreger, at netværket ikke er en erstatning for deres ”gamle” venner. Dem har de stadig. Men vennerne med børn bliver automatisk lukket ind i et helt nyt fællesskab, som man kun bliver inviteret indenfor i, hvis man kan fremvise et stk. afkom eller to.

   - Folk med børn møder hinanden i mødregrupper, skolebestyrelser og gennem børnenes fritidsaktiviteter. De får en helt ny omgangskreds, så det er klart, at de ikke har lige så meget tid til os uden børn. Det er vel naturligt, at vi også opsøger nye bekendtskaber, som har mulighed for at lave til de ting, vi gerne vil, mener Bolette.

   Medlemmerne af netværket har mange forskellige forklaringer på, hvorfor de ikke vil have børn. Nogle har en medicinsk begrundelse, nogle vil have frihed til at rejse og passe interesserne og nogle – som Bolette og Thomas – kan bare rigtig godt lide livet og parforholdet, som det er. De sætter stor pris på det overskud, de har i hverdagen og på, at de ikke behøver at lægge alt i faste rammer.  

Plads til tvivlere

   Blandt medlemmerne er der også tvivlere – folk, som endnu ikke er afklarede med, om deres liv skal inkludere børn eller ej.

   - Dem skal der også være plads til. Nogle vil for eksempel gerne søge råd om, hvad man gør, hvis den ene i forholdet gerne vil have børn, og den anden ikke vil. Hvis vi kan hjælpe dem med at komme frem til en beslutning, så vil vi meget gerne det. De fleste af os har jo selv været i tvivl, fortæller Bolette, som selv engang vaklede lidt.

   - Alt omkring os fortæller os jo, at man kun kan blive lykkelig med børn. Der er status i at have børn, både i ens omgangskreds og i medierne. Bare se hvor mange magasiner der findes om graviditet og om at være forældre. Det kan være enormt svært at adskille, hvad der er samfundets normer, og hvad der er ens egne behov. Et lidt ældre medlem af netværket gjorde mig opmærksom på, at man skal lære at skelne mellem de to ting. Så klart havde jeg aldrig selv set det, men det er virkelig det, det handler om, forklarer Bolette. 

   I dag føler hun sig langt bedre rustet til at håndtere konfrontationer fra bedrevidende bordherrer. Dels fordi hun er blevet fuldstændig afklaret med sit valg, og dels fordi folk som regel opgiver at lokke med, hvor vidunderligt det er at have børn, når de hører, at Bolette ligefrem har oprettet et netværk for selvvalgt barnløse – eller barnefrie, som medlemmerne selv kalder det, for de føler jo ikke, at de mangler noget.

   Også Thomas synes, at netværket er et godt kort at spille, når snakken falder på hans fravalg af børnefamilien.

   - Jeg slipper for, at folk hele tiden prøver at ”omvende” mig. Når jeg fortæller om netværket, kan de se, at det ikke bare er en fiks idé, vi lige har fået. Før i tiden skulle jeg hele tiden lige holde lille Maria for at se, hvor dejlig sådan en lille én er. Og jo, hun er utrolig dejlig. Men jeg vil gerne kunne aflevere hende igen, siger Thomas, som også har indviet kollegaerne på jobbet i hans valg og fortalt dem om netværket. 

   Nogle medlemmer bruger også netværket til at søge råd om, hvordan man får fortalt familien, at der ikke er nogen børnebørn, nevøer eller niecer i sigte. Det kan være næsten som at ”komme ud af skabet” at få det sagt, for familierne kan blive utrolig skuffede og kede af det. Selv oplevede Thomas og Bolette det som en stor lettelse, da de fik fortalt familien, hvordan tingene lå. Alle accepterede beslutningen fuldt ud, og Bolettes far var endda rigtig stolt af sin datter, fordi hun turde stå ved sit valg og tage initiativ til at lave et mødested, der helt åbenlyst var behov for.

   I stedet for skepsis oplever parret i dag generelt interesse for deres valg og opbakning til netværket. Når de tænker efter, kan de fleste mennesker nemlig godt se det logiske i, at der er brug for sådan et mødested – præcis ligesom der er brug for mødregrupper og børnehavebestyrelser. 

Uden for det store fællesskab

De er ikke rigtig voksne. De er da heller ikke helt normale. Og der må være noget galt med deres parforhold. Det er ifølge antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen nogle af de fordomme, omverden kan have om det mindretal, der vælger at stå uden for det store fællesskab af børnefamilier.

   Når parforholdet er frit for bleskift og barnets første sygedag, lever man en uafhængig og uforpligtende tilværelse. Noget, der normalt hører barndommen og ungdommen til. Hvordan kan man så være voksen?

   En sådan logik opstår nemt i hovederne på venner, bekendte og familie, når de bliver konfronteret med et par, som ikke vil have børn. Det er bare et af de skel, der kan opstå mellem mindretallet af barnløse og resten af befolkningen, mener antropolog Tine Tjørnhøj-Thomsen.

   - Det er let for omverdenen at konkludere, at folk, som ikke vil have børn, ikke rigtig er voksne. Det bliver opfattet, som om de ikke er forpligtede af noget og derfor kører deres eget ræs og måske er meget optagede af karrieren, forklarer Tine Tjørnhøj-Thomsen.

   Mange frivilligt barnløse – især kvinder – oplever, at de i medierne og omverdenens øjne bliver opfattet som benhårde karrieremennesker, som er blottet for følelser. Det hænger efter Tine Tjørnhøj-Thomsens mening sammen med, at rollen som mor betragtes som det, der sætter os i stand til at tage os af andre.

   - Forældreskabet giver os omsorgskompetence. Hvis man ikke er forældre, kan det blive opfattet, som om man helt mangler denne kompetence, og at der derfor er nogle ting, man ikke kan, siger antropologen.

Udelukket fra det store fællesskab

   Samtidig hersker der en forestilling om, at det at ønske børn er en helt grundlæggende og naturlig drivkraft i os mennesker. Derfor kan det opleves som helt absurd, at nogle mennesker ikke ønsker at deltage i at føre samfundet videre. Omverdenen springer måske til den konklusion, at der må være noget galt med parforholdet eller at den barnløse ikke har mødt den rigtige, siden der ikke er børn i udsigt.

   Tine Tjørnhøj-Thomsen mener, at man per definition står uden for det socialt acceptable og ”det normale”, hvis man ikke får børn – man siger nej til det store fællesskab og er udelukket fra at deltage i børnefamiliernes aktiviteter. En simpel hverdagsting som at følge sit barn til fodbold giver for eksempel adgang til et fællesskab, barnløse ikke kan blive en del af. Derfor kan det være svært at opretholde venskaber mellem børnefamilier og barnløse.

  - Forældre udveksler fortællinger om deres børn i et slags ”snakkefællesskab”. Hvis man ikke kan tale med, er det svært at deltage, siger Tine Tjørnhøj-Thomsen, som mener, at det er naturligt, at folk uden børn opsøger andre fællesskaber og interesser at bruge deres tid på – som for eksempel et netværk af ligesindede.

   Også familierne til de barnløse kan have svært ved at acceptere, at der ikke kommer børn fra datteren, sønnen eller søsteren.

   - Fra alle sider er der stærke forventninger om, at der kommer nye familiemedlemmer. De fleste menneskers forestilling om fremtiden er jo stærkt knyttet til børn og til, at man bevæger sig igennem en serie familieafsnit, først med børn, og så med børnebørn. Fravalget af børn står i meget skarp kontrast til de forventninger, mener Tine Tjørnhøj-Thomsen. 

Kernefamilien er stadig idealet

   Samtidig står et liv uden børn i modsætning til det, de fleste mennesker stadig opfatter som en rigtig familie: Far, mor og børn. Men dem, der fravælger børn, behøver slet ikke at dele den idé om, hvad en familie skal være. I dag har enlige og lesbiske ret til offentlig hjælp til at få børn, ligesom der findes utallige skilsmissefamilier. Så hvorfor ikke en familie, der bare består af to voksne?

   - Familien kan antage utrolig mange former. Men alligevel er det den traditionelle kernefamilie, der idealiseres i reklamerne og medierne. Mange taler om, at familien er i opløsning i disse år, men i virkeligheden betyder familien ekstremt meget i dag. Den er det eneste faste holdepunkt i en meget bevægelig og usikker verden, og derfor holder vi fast i den, siger Tine Tjørnhøj-Thomsen.  

Status i moderskab

   Især kvinder får en hård medfart, hvis deres æggestokke ikke skriger efter at producere nye samfundsborgere. Deres valg står i modsætning til nutidens idealkvinde, som kan og har det hele: Hun holder gang i både en spændende karriere og et godt parforhold. Og så er hun verdens bedste mor, hvilket hun gør meget ud af at vise frem. I dag er graviditet, barsel og moderskab mere eksponerede i det offentlige rum end nogensinde. Det er simpelthen moderne at være mor, og derfor bliver det endnu mere tydeligt, når nogle går imod strømmen.

   - Gravide kvinder tager et tørklæde om maven for at fremhæve, at de venter sig. Mødre på barsel samles på caféerne i byen med deres babyer. De fremviser deres moderskab som aldrig før, for der er utrolig meget status i at have børn. Det er en stærk indikator på at man er ”normal” og ”rigtig”. Derfor skal de kvinder, der har fravalgt moderskabet, virkelig begrunde det, siger antropologen.

Om eksperten

Tine Tjørnhøj-Thomsen er lektor i antropologi på Københavns Universitet og specialiseret i blandt andet slægtskab, familie og social forbundethed, ufrivillig barnløshed og den sociale og kulturelle betydning af børn.

Links

Netværket Selvvalgt Barnefrie:

www.childfree.igroups.dk

Der er kun adgang til hjemmesiden, hvis man melder sig ind i netværket. Alle medlemmer skal som udgangspunkt deltage aktivt. Når man melder sig ind, har man 14 dage til at iagttage lidt fra sidelinjen, og herefter kræves det, at man enten deltager i debatten, chatten eller i arrangementer uden for cyberspace. Denne regel er indført, da netværket kun fungerer, hvis medlemmerne er aktive. Medlemmerne mødes som regel i København, men tager også på udflugter for at besøge jyske medlemmer. Enkelte nordmænd er også meldt ind i netværket.  

Internationale sammenslutninger for par og singler, som ikke ønsker børn:

World Childfree Association (WCA): www.worldchildfree.org

Organisationen blev oprettet i Australien i 1984 og har i dag medlemmer og frivillige over hele verden. Det erklærede mål er at støtte de selvvalgt barnefrie – og at sikre, at tvivlere får mulighed for at træffe det rigtige valg om børn eller ej, hvad enten de vælger det ene eller det andet. WCA er ikke modstander af børn men af, at samfundet ligger pres på borgerne for at få børn. Organisationen udgiver et magasin fire gange om året.

No Kidding!: www.nokidding.net

Social klub for selvvalgt barnefrie med afdelinger i blandt andet Australien, USA, Canada, England og Sydkorea. Interesserede kan selv opstarte afdelinger af No Kidding! i det område, de måtte ønske.  

Litteratur

“Børn, nej tak” af Susanne Svendsen, Politikens Forlag, 2003

Freelancejournalist Susanne Svendsen fik idéen til ”Børn, nej tak”, fordi hun selv er selvvalgt barnløs og ofte oplevede, at folk satte spørgsmålstegn ved hendes valg. I bogen fortæller elleve kvinder og en enkelt mand, hvorfor de har valgt børn fra – eller ikke valgt dem til. Bogen giver desuden flere eksperters bud på, hvilke konsekvenser et liv uden børn kan have. ”Børn, nej tak” henvender sig både til tvivlere og til folk, der allerede er afklarede – og til dem, der ikke forstår barnets, vennens eller søsterens fravalg af børn. 

Fakta

Børnefamilierne boomer

• Mens der i 1990 var flest familier med ét barn, var familier med to børn det mest almindelige i 2004
• Antallet af familier med tre børn voksede fra 59.294 i 1990 til 83.652 i 2004
• Antallet af familier med fire børn eller flere steg fra 11.525 i 1990 til 19.439 i 2004.
• Det var dog stadig kun tre procent af alle børnefamilier, der havde flere end tre børn i 2004

Kilde: Danmarks Statistik

Af Eline Holm