FORSIDENCV • OPGAVER • KUNDER • ARTIKLER

 

 
 

Har du det ligesom mig?

 

Pludselig har du det bedst i nærheden af køleskabet og får lyst til at lægge fremmede menneskers hænder på din mave. GRAVID satte fire førstegangsgravide sammen til en snak om alle de mærkelige, skønne og irriterende ting, der fylder deres liv og tanker i ventetiden.

 

De fire kommende mødre er:

Lilje Kjeldgaard, 26 år, selvstændig designer, termin 15. april

Hanne Cozzari, 31 år, personalejurist, termin 24. maj

Sandie Heissel, 29 år, konceptmanager, termin 18. juni

Karina Bossa, 36 år, teamleader, termin 15. juni

 

Om kroppen, der ændrer sig

 

Bryster, der er ved at hoppe ud af BH’en og en mave på størrelse med en luftballon hører med til graviditet. Men allerede inden, omverdenen kan se, at der er en ny verdensborger på vej, sætter graviditeten sine spor på den kommende mor. For Karina gjorde det et stort indtryk. 

 

- Jeg var overrasket over, hvor begrænset jeg blev ret hurtigt. Meget tidligt i graviditeten blev jeg enormt træt, min kondition blev dårligere, og jeg var meget sulten. Jeg har gået til pilates i mange år, og det havde jeg forestillet mig, at jeg kunne fortsætte med. Men jeg måtte simpelthen droppe det, for tænk nu hvis jeg blev sulten i løbet af den halvanden time, jeg var væk, husker Karina.

 

Hanne nikker genkendende.

 

- Du havde separationsangst fra køleskabet, påpeger hun.

Hanne oplevede selv trætheden i begyndelsen af graviditeten som fuldstændig lammende, og selv om hun havde hørt fra andre, at babyen i maven var en ren energisluger, kom det bag på hende, hvor meget det påvirkede hende. 

 

- Det var jo fuldstændig som om, nogen havde stjålet mit liv. Det var lidt svært at acceptere, at det eneste, jeg kunne klare på en dag, var at gå på arbejde. Men det er heldigvis blevet bedre, forsikrer hun.

 

Heller ikke Lilje havde brugt mange tanker på at indstille sig på den begrænsede hverdag, som graviditeten har budt hende. Hun forestillede sig egentlig, at det var business as usual. Men nej.   

 

- Så kommer chokket jo den dag, det for første gang bliver en kamp at få strømper og sko på. Det er jo sådan nogle hverdagsting, der pludselig bliver helt umulige, konstaterer Lilje, som har haft en fin bule på maven lige siden 2. måned af graviditeten.

 

To måneder før termin er Lilje ved at vokse ud af det dyrt indkøbte graviditetstøj og har måttet investere i en støtte-BH a la mormor.

 

- Det giver ikke lige frem et boost til ens selvtillid, bemærker Lilje og fortæller, at hun nu er begyndt at sy tøj, der er behageligt for hende at have på – og som passer.  

 

Kun Sandie har indtil videre levet med et lykkeligt fravær af træthed og problemer med at snøre skoene.

 

- Min graviditet har været forbavsende nem. Jeg har faktisk haft fornyet energi og er gået senere i seng, end jeg plejer. Normalt er jeg træt i vinterperioden, men det har jeg slet ikke været i år, siger Sandie, som er stolt af sin topmave, der endelig begyndte at titte frem i uge 22. 

 

Også Hanne og Karina har det fint med at se tallet på badevægten kravle opad. Men næste gang, Karina skal til lægen, vil hun alligevel lige spørge, om hun holder sig inden for ”normalen”.

 

- Det er jo rart at vide, om det er ok at tage en enkelt nutella-mad, pointerer Karina. 

 

- Eller otte, tilføjer Hanne.

 

Om alt det, man ikke må som gravid

 

Alkohol, cigaretter, tun, sushi og rødt kød. Alt sammen er på den officielle no go-liste for gravide. Men det kan være svært at finde op og ned i junglen af gode råd og formaninger, mener Hanne. Hun er gift med en italiener, og dernede sydpå er det ikke en synd at snuppe en tunbøf.

 

- Herhjemme anbefaler man gravide at holde igen med skaldyr og tun, men det kender de slet ikke til i Italien. Dér skal man passe på med svinekød. De har også et afslappet forhold til alkohol, og ser det ikke som et problem, at en gravid kvinde drikker et glas rødvin til frokost, fortæller Hanne, som konkluderer, at man ikke skal være fanatisk med at følge retningslinjerne men lytte til sin egen krop.

 

Den teori kan Sandie tilslutte sig.

 

- Jeg har da taget et glas rødvin en gang imellem. Men det smagte mig egentlig ikke særlig godt, så det giver sig selv, at jeg ikke drikker ret meget, siger Sandie, som er overrasket over, hvor nemt det har været for hende at undvære alkohol til middage med venner, hvor en god flaske vin normalt er en naturlig del af samværet. 

 

Lilje synes næsten, det har været en befrielse at sige nej tak til Chardonnay og Champagne.

 

- Man er jo helt frisk hver weekend og ligger aldrig og sover dagen væk med tømmermænd. Når jeg er ude, synes jeg bare, at de andre ser dybt åndssvage ud, og tænker ”godt det ikke er mig”! Jeg tror faktisk, jeg er helt færdig med drukture, erklærer Lilje, som også måtte sige farvel til cigaretterne, da graviditetstesten viste to streger.

 

Men det er gået nemt, for kvalmen i starten af graviditeten tog livet af enhver lyst til Rød Cecil. Derfor regner Lilje med, at hun har tændt sit livs sidste smøg.

 

Om maven som offentlig ejendom

 

Et velment klap på vommen eller en kæk ytring om mavens størrelse kan få følelserne frem i mange gravide, på godt og ondt. For på den ene side er det irriterende, at fremmede mennesker forholder sig til ens krop. På den anden side er det meget hyggeligt.

 

- Det er en god måde at komme i kontakt med folk. Efter jeg er blevet gravid, har jeg snakket med en masse kollegaer, som jeg ikke kendte før. De kommenterer lige, at maven er vokset, og så er samtalen i gang, siger Karina. 

 

Lilje er ikke helt enig. Hun har ofte lyst til at kvittere for de friske bemærkninger med at stikke en flad.

 

- Det er sådan nogle latterlige ting, folk siger. ”Du har nok slugt en badebold, hva?” Jeg er faktisk lidt overrasket over, at folk tør, for som gravid er man jo lidt vild i humøret, funderer Lilje, som undrer sig over, at der i det mindste ikke bliver vist lidt mere diskretion, når hun er i svømmehallen.

 

Men er der en gravid mave i front, er det åbenbart helt legitimt at glo på en kvinde i bikini.

 

Sandie synes for det meste, det er hyggeligt, når folk viser deres interessere for hendes graviditet – verbalt eller fysisk.

 

- Jeg har det selv sådan, at det kribler i fingrene, når jeg ser en gravid mave. Så jeg har ikke noget imod, at folk rører, siger Sandie. 

 

Hanne nyder også, at kollegaer og venner deltager i hendes barns tilblivelse. Måske lidt for meget ind imellem, indrømmer hun.

 

- Efter jeg er begyndt at mærke barnet, har jeg haft lyst til at involvere alle mennesker i det. For eksempel sad jeg på et kursus ved siden af en dame, som jeg havde kendt i sådan cirka to timer. Da der kom et spark, var jeg lige ved at gribe ud efter hendes hånd, lægge den på min mave, og sige ”Prøv at mærke!” Men samtidig ved jeg jo godt, at min graviditet måske ikke er vildt spændende for alle andre, så jeg tog mig i det, griner Hanne.

 

Om at gå på barsel

 

Sandie er meget spændt på, hvordan det bliver at gå hjemme på barsel. Hun glæder sig til at finde ud af, hvad man egentlig laver med sådan et lille menneske. Samtidig er det med lidt blandede følelser, at hun siger på gensyn til sit job.

 

- Jeg går meget op i mit arbejde, så jeg skal lige vende mig til tanken om at være væk fra det så længe. Men jeg tror, det er meget sundt at lægge prioriteterne om. Og jeg glæder mig til at være en af dem, der er ude af døren præcis kl. 16.00, fordi barnet skal hentes. Når man ikke har børn, er det jo så nemt at blive hængende, siger Sandie. 

 

Hanne forudser også, at hun får svært ved at videregive sine opgaver på arbejdet. På en eller anden måde har det været hendes hjertebarn, som nu må rykke ned i hierarkiet. Men mest af alt glæder hun sig til at påtage sig den opgave, det bliver at være 100 procent mor. Også selv om det ikke bliver så rosenrødt, som hun går og drømmer om.

 

- Jeg har nok et lidt forkvaklet billede af barselslivet. Jeg forstiller mig, at jeg skal gå lange ture, drikke café latte og nå at komme i bad hver dag. Inderst inde ved jeg jo godt, at sådan bliver det nok ikke helt. Så jeg prøver at være lidt mere realistisk, forsikrer Hanne. 

 

Karina påpeger, at hun ligesom mange andre kvinder er vant til at planlægge sig ud af alt – og nu kommer der altså nogle større kræfter på spil, som gør det svært at skemalægge hverdagen.

 

Men Karina ser frem til udfordringen og har det helt fint med at sætte et års tid af til at passe sit barn.

 

Lilje er selvstændig designer, og derfor er der i hvert fald én ting, der allerede står klart: Baby skal med på job.

 

- Når man har sit eget firma, kan man ikke bare lade det ligge. Desuden er jeg helt vildt dårlig til at sidde stille. Så jeg forventer da, at jeg skal sidde og sy, når babyen sover middagslur. Og så har mine forældre sagt, at de gerne vil hjælpe, siger Lilje. 

 

Om parforholdet

 

Først var de to. Så var de tre. Og hvad sker der så med parforholdet? Sandie og hendes mand tager ingen chancer. De nægter at drukne i konflikter om, hvem der står op om natten og skifter den næste lorteble. Det har de papir på.

 

- Vi har lavet en liste over, hvad vi forventer af hinanden. Jeg tror, det er vigtigt, at man har snakket tingene igennem på forhånd, så man er forberedt på de konflikter, der kommer, mener Sandie, som også har aftalt med sin mand, at de skal huske at være kærester, når junior flytter ind.

 

Familien skal få lov til at babysitte alt det, de orker, så der stadig bliver tid til romantiske middage og ture i biografen. Om end i noget mindre målestok end før.

 

Under Karinas graviditet er hun og hendes mand sådan helt ubevidst begyndt at optrappe kvalitetstiden sammen.

 

- Det handler nok om, at vi vil opbygge nogle gode vaner, inden der kommer en periode, hvor vi ikke kan lave så meget sammen. Vi vil prøve at fastholde, at vi skal have tid alene, når barnet bliver stort nok til at blive passet, siger Karina.

 

Heller ikke Hanne har tænkt sig at gå i fælden med at være små-irriteret på sin partner hele tiden. Der er allerede styr på grundreglementet.

 

- Vi må ikke sige noget dårligt om den anden foran barnet, og vi må ikke underkende det, den anden gør. Kvinder har jo lidt en tendens til at tage over hvad familien angår, og derfor synes jeg, det er vigtigt at aftale nogle spilleregler, siger Hanne. 

 

Om at give plads

 

Alle fire mødre in spe er enige om, at de vil give plads til deres mænd og inddrage dem, så de fra starten får noget at skulle have sagt over for barnet. Lilje erkender, at hun en tendens til at iklæde sig førertrøjen, men når barnet kommer, er hun indstillet på som minimum at give sin kæreste en plads som hjælperytter.

 

- Vi skal være sammen om det. Vi har talt om at få sundhedsplejersken ud til et besøg inden fødslen for at sætte os begge ind i de ting, der sker, når barnet kommer. Det skal ikke være sådan, at jeg ved en masse, som jeg formidler videre til min kæreste, og så er det bare sådan, det er. Han skal også have en viden at danne sin egen mening ud fra, siger Lilje.

 

Om at få mindre tid til sig selv

 

En baby på armen sætter sine begrænsninger for antallet af shoppeture, cafébesøg og yogatimer, der kan presses ind i kalenderen. Men der skal stadig være tid til at pleje sig selv, mener Sandie. 

 

- Jeg har tænkt mig at lade min mand tage over, når han kommer hjem fra arbejde, så jeg kan komme ud og løbe en tur. Folk siger til mig, at jeg nok vil finde ud af, at det ikke kan lade sig gøre i praksis. Men det bestemmer jeg vel selv, konstaterer Sandie, som bakkes op af Lilje, der har haft samme oplevelse.

 

- I mit hoved kan jeg stadig de samme ting, jeg må vel bare tage barnet med. Alle mener, at jeg kommer til at vide bedre. Det bliver jeg lidt irriteret over, for jeg er mig selv og får tingene til at fungere på min måde, siger Lilje.

 

Karina er imponeret over de børnefamilier, hun kender, som på mirakuløs vis får hele kabalen til at gå op. Alligevel er hun indstillet på, at der skal prioriteres om.

 

- Man kan nok ikke både gå til sport og besøge veninderne hver uge. Men de fleste af vores venner har børn, så på den måde kan jeg sagtens se et barn passe ind i vores liv.

 

Hanne satser på, at den nye tilværelse giver et skub til at få gjort nogle af de ting, der i dag kan udsættes til i morgen.

- Jeg tror, at ”min tid” bliver værdifuld på en anden måde, siger Hanne.

 

 
 

Kontakt
26 74 44 44
mail@elineholm.dk
www.elineholm.dk