En smadret kop koster en lussing

Husly, mad, en lille smule penge – og tæsk. Det er betalingen for det arbejde, som mange kvinder udfører i huset hos bedre stillede familier i Bangladesh. En undersøgelse fra Bangladesh Institute of Labour Studies (BILS) viser, at 62 procent af overgreb mod hushjælp rammer børn.

Af Eline Sønderberg Holm

   Nazmas arbejde begynder klokken syv om morgenen uden undtagelser. Også selv om Nazma kun er 14 år og først blev færdig med at arbejde klokken et om natten dagen før. Sover hun over sig, eller overtræder hun andre af arbejdsgiverens regler, er der hård afregning fra fruen i det hus, hvor hun er ansat som hushjælp. Det oplever Nazma igen og igen. Senest var det ved at gå galt.

   - Jeg sov over mig en morgen, da jeg havde været længe oppe og arbejde aftenen før. Jeg vågnede ved, at min arbejdsgivers kone stod og slog på mig og hev mig i håret. Mit hoved bankede ind i et skab, som står ved siden af sengen. Jeg slog mig meget hårdt, siger Nazma, som har arbejdet som hushjælp siden hun var otte-ni år.

   Den 14-årige pige fortæller sagte og uden dramatik. Hun beklager sig ikke, svarer blot nøgternt på de spørgsmål, hun bliver stillet.

   Sammen med veninden Suma sidder hun i et klasselokale på den skole, hvor de begge kommer tre timer om dagen. I en måned har de to piger været elever på skolen, som er drevet af arbejdsmarkedsinstituttet i Bangladesh, BILS, og er en del af det såkaldte Child Labour Elimination Project (CLEP), som har som mål at udrydde børnearbejde i Bangladesh. Projektet er støttet af dansk fagbevægelse gennem Ulandssekretariatet.

10 mio. børnearbejdere

   På skolen kan børnearbejdere som Suma og Nazma lære at sy eller brodere og, for drengenes vedkommende, blive trænet som elektrikere eller automekanikere. 

   10 millioner børn i Bangladesh er ligesom Nazma og Suma tvunget til at arbejde for føden. Mange piger får arbejde hos mere velstillede familier, som betaler dem en lille smule og giver dem kost og husly for at gøre rent, lave mad og vaske op. Børnenes egne familier har så svært ved at skaffe mad på bordet, at den eneste mulighed er at sende dem væk – ofte til en uvis skæbne, hvor børnene oveni arbejdet må lægge krop til tæsk og mishandling.

   BILS anslår, at ca. 300.000 kvinder arbejder som hushjælp alene i hovedstaden Dhaka og 81 procent af dem er børn. For nylig lavede arbejdsmarkedsinstituttet en undersøgelse, som viste, at 62 procent af alle de overgreb, som begås mod hushjælp, rammer børn under 15 år. Undersøgelsen blev lavet ved at gennemgå presseklip om samtlige vold, drab og voldtægter begået mod hushjælp i perioden 2000-2005 og dækker altså kun de tilfælde, som er nået frem til mediernes spalter. BILS lavede undersøgelsen for at lægge pres på regeringen.

   - Vi er kommet med forslag til en ny lov om børnearbejde, som regeringen er ved at udforme endeligt. Vi vil gerne vise, hvor vigtigt det er, at loven bliver implementeret hurtigst muligt, siger Sajjad Hossain, som er projektkoordinator på CLEP-projektet.

Fagforeninger er forbudt for børn

   En af de ting, som BILS på langt sigt vil kæmpe for, er, at børn får mulighed for at komme med i en fagforening. I dag er det ulovligt for personer under 18 år at være medlemmer af fagforeninger, og det begrænser børnearbejdernes muligheder for at tale med en samlet stemme. 

   Nazma og Suma synes ikke, der er noget unormalt i, at de bliver straffet, når de har gjort noget galt eller har lavet en fejl. Hvis Suma for eksempel har smadret en kop under opvasken og prisen er en lussing, så giver det mening for hende. Men nogle gange kommer slagene uventet og uprovokeret, og det er mere end en 14-årig piges hoved kan rumme.

   - For et par dage siden blev jeg bedt om at hente noget at drikke, mens familien sad og så fjernsyn. Jeg kom ind i stuen, og pludselig slog kvinden mig. Jeg ved ikke hvorfor. Måske var jeg for lang tid om at hente vandet? Eller måske stod jeg lidt for lang tid foran fjernsynet? gætter Suma og tager hånden op til kinden for at vise, hvor slaget ramte hende.

   Hun fjerner den igen med et sæt og smiler genert over sit tegnsprog.

Vil finde en ny familie

   Uanset om hun forstår grunden eller ej, så bliver Suma ked af det, når hun bliver slået. Hun har derfor spurgt sin mor, om hun må stoppe med at arbejde hos familien, som hun har boet hos i tre år.

   Men Sumas far tjener meget lidt i den lille butik, han ejer, så hendes forældre har ikke råd til at have hende hjemme. Og hendes mor siger, at selvom hun får et nyt arbejde hos en anden familie, så vil det sikkert være det samme.

   Også Nazma, som har arbejdet i huset i fem år, har talt med sin mor om at finde en anden familie at arbejde for. Nazmas far er handikappet og kan derfor ikke arbejde mere – og hendes mor arbejder ligesom Nazma i huset hos en bedre stillet familie.

   Derfor ved moren, hvad hendes datter går igennem. Nazma er bange for, at hun snart vil komme slemt til skade, for også sønnen i huset på syv-otte år er begyndt at slå på hende. Nazmas mor har derfor indvilliget i at prøve at finde en anden familie, hendes datter kan bo hos.

   Begge piger har også taget problemet op med deres lærer i skolen. For på CLEP-skolen bliver de undervist i børns rettigheder. Gennem rollespil forsøger underviserne at få børnene til at forstå, at det ikke er okay, når en voksen giver et barn en lussing – heller ikke når den voksne er den, der sørger for, at barnet får mad hver dag. 

Lærer kommer til hjælp

   Suma er bange for at tale med sin arbejdsgiver om de ting, hun lærer på skolen. Den forsagte 14-årige pige kan ikke lide, når husets frue er vred på hende, og derfor forsøger hun for det meste at holde sig i køkkenet og undgå at gøre noget forkert.

   - Men min lærer har sagt, at hun vil gå med mig hjem til familien og tale med dem om, hvorfor de slår mig. Min lærer er meget overbevisende, så det tør jeg godt, konkluderer Suma.

   Også Nazmas lærer har tilbudt at gå med hende hjem og tale med arbejdsgiveren, og det har hun tænkt sig at tage imod, hvis hendes mor ikke finder et andet arbejde til hende. I Bangladesh er der så mange fattige, at ikke engang et lavt betalt arbejde som hushjælp er let at finde. For det meste formidles jobbene gennem familie og bekendte, og derfor kan Nazma bare håbe på, at hendes mor kan skaffe et nyt job.

   Pigerne er glade for, at de endelig er kommet i gang med en uddannelse på CLEP-skolen. De drømmer begge om at få arbejde som syersker på en tekstilfabrik, når de efter seks måneder er færdige med skolen. På den måde kan de træde et lille trin op i hierarkiet på arbejdsmarkedet og komme ud af tilværelsen med at leve under andres regler – og hænder.