28,9

 

Det er hverken titlen på en ny spændingsserie eller prisen på en liter benzin om fem år. 28,9 er derimod gennemsnitsalderen for danske kvinder, når de føder deres første barn. Lange uddannelser, karriere, selvrealisering og meget andet kommer i vejen for familieforøgelsen, fastslår eksperterne. Men hvad siger vi selv? Tre gravide med gennemsnitsalderen 28 år svarer her på, hvorfor de har udskudt den første baby til slutningen af 20’erne, og hvad de forventer at sige farvel og goddag til i deres nye tilværelse som mødre. 

 

Kærkomment farvel til egoisttilværelsen

 

Nina Seierøe, psykologistuderende fra Frederiksberg, 32. uge

 

   Som lille havde Nina Seierøe en forestilling om, at hun skulle være mor langt tidligere end som 28-årig. Hun har været sammen med sin mand, Kristian, i ni år, så muligheden for at blive ung mor har været der. Men trods barndommens intentioner er det bare ikke gået sådan.

 

   Efter hun flyttede i egen lejlighed som 20-årig gik årene med at leve ”egoisttilværelsen”, som hun selv kalder den: Der skulle være tid til at rejse, drikke rødvin, socialisere, sove til kl. 10 i weekenderne og ikke mindst til at hengive sig universitetsstudierne.  

 

   - Hvis jeg havde stået som 22-årig og færdiguddannet, kan det da godt være, at det havde set anderledes ud. Men både min mand og jeg har taget lange, akademiske uddannelser, og det har vi nok prioriteret først, siger Nina, som var i gang med en kandidatuddannelse på RUC, da hun skiftede til psykologi.

 

   Hun læser nu på 4. år, og den samlede studietid nærmer sig syv-otte år. Kristian har læst ligeså længe, men arbejder nu på fuld tid. At Nina alligevel har valgt at få sit første barn, inden psykologtitlen er i hus, skyldes at babytankerne efterhånden ikke var til at overse – og at hun ikke vil blive ”for gammel”.

 

   - Jeg synes, det var for lang tid at vente, hvis vi først gik i gang efter studiet. Desuden tror jeg, det er en god ting at have mit første barn, når jeg skal ud og søge arbejde. Ellers ville jeg stå som nyuddannet 30-årig uden børn, og de fleste arbejdsgivere ville nok tænke, at en barsel ikke var så langt væk.

 

   Økonomien og de ydre rammer havde i øvrigt ikke den store betydning for planlægningen af familieforøgelsen. Beslutningen om at få et barn kom først, og så måtte den treværelses lejlighed og pengene slå til.

 

   Men inden Nina og Kristian gik i gang med babyprojektet, ville de have overstået den sidste, store egoist-oplevelse: Brylluppet. Det var vigtigt for dem, at barnet først kom efter giftermålet, for de ville have lov til at opleve dagen som det største i deres liv hidtil. Derefter var de klar til at kaste sig ud i noget endnu større: At blive forældre.

 

   De måtte dog igennem fertilitetsbehandling, før graviditetstesten viste to streger. Selv om behandlingen kun forsinker babyens ankomst omkring ét år, mener Nina, at oplevelsen af at være barnløs har gjort hende endnu mere parat til forældretilværelsen.

 

   - Det, at vi måske ikke kunne få børn, gjorde alt andet meningsløst. Så jeg er meget afklaret med, at det er dét, jeg vil nu. Jeg har gjort alle de ting, jeg ville, inden jeg fik børn, og nu er jeg mæt. Min mand og jeg har rejst meget, og vi har en stor vennekreds, men nu glæder vi os til, at det nære kommer til at fylde mere, siger Nina, som synes, at hun har en god alder til at tage hul på livet med sutter og søvnløse nætter.

 

   Hun føler, at hun har modenheden – og frem for alt viljen – til prioritere et andet menneske først. 

 

Jeg skulle lige løbe hornene af

 

Rie Olsen, Social- og sundhedsassistent fra Brøndby, 26. uge

 

   I byen hver weekend, masser af løse forhold og bopæl i et ungt og festligt kollektiv. Sådan så Rie Olsens liv ud, da hun var i midten af 20’erne. Men langsomt begyndte veninderne at flytte sammen med deres kærester, blive gravide og få børn. Så efter et par år med det vilde byliv tænkte Rie, at nu var det vidst på tide at finde manden.

 

   Og det gjorde hun. Kort efter flyttede Rie sammen med den seks år ældre Lasse. Snart begyndte babytankerne at melde sig.

 

   - Jeg lever nærmest det omvendte liv i forhold til dengang, jeg var midt i tyverne. Da var jeg slet ikke klar til at få børn, for jeg skulle nok lige løbe hornene af mig. Men nu har vi købt hus og har et stille og roligt familieliv. Så det passer rigtig godt at få et barn nu, fortæller Rie, som også var påvirket af, at hendes udvalgte var en del ældre – i en alder af 34 skulle han vidst til at komme i gang.   

 

   Hvor hun for et par år siden tænkte mere på weekendens byture end på hjemlig hygge, føler hun sig i dag psykisk parat til at blive mor. Men hun er klar over, at det lille, nye menneske vil skabe en masse forandringer i hverdagen, og derfor prøver hun at få så meget som muligt ud af den sidste tid alene med kæresten.

 

   - Vi går til en masse koncerter og i biografen, for vi ved jo godt, at der nok ikke bliver så meget tid til den slags, når babyen kommer. Jeg tror da, at man ind imellem vil tænke ”øv” på grund af de ting, man siger nej til. Men jeg ved, at når jeg så står og sukker, fordi jeg gerne ville have været til Georg Michael koncert, så vil jeg kigge ned i vuggen og sige, jamen det er dét her, jeg har valgt nu. Og det er jo helt vildt dejligt.

 

   Rie mener, at en af ulemperne ved at udskyde familieforøgelsen til sidst i 20’erne, er at man i en lidt senere alder har mange flere fikse idéer om, hvor perfekt det hele skal være.

 

   - Vi skal have huset og haven og møblerne, og vi læser en million bøger om at blive forældre. Det betyder nok, at vi har mange flere forventninger til, hvor dejligt det bliver at få børn, end da vores egne forældre fik børn. Men det går jo ikke altid lige efter ens eget hoved. For mit vedkommende var jeg bare slet ikke klar før nu. Og det er trods alt bedre at have lidt flere år på bagen end at få et barn, før man er rigtig parat til det, mener Rie. 

 

   Så må man skrue lidt på forestillingerne hen ad vejen.

 

”Familiebeslutning” forsinkede graviditeten 

 

Leni Larsen, salgsassistent i Nordea fra Hvidovre, 35. uge

 

   Som teenager talte Leni Larsen med sine veninder om, at de i hvert fald ikke skulle være ældre end 25, når de fik deres første barn. Men som 28-årig, hastigt på vej mod de 29, blev Leni alligevel den første blandt veninderne til at fremvise en gravid topmave.

 

   Hun har kendt sin mand Jesper i otte år, og de har altid vidst, at de gerne ville have børn. Men de første år af deres forhold gik med at pleje konkurrencesvømningen, som de begge var bidt af. Så skulle de i gang med hver sin uddannelse. Og ironisk nok var det så en beslutning om at gøre det bedste for familien – bestående af Leni, Jesper og de ufødte børn – der endte med at forsinke babyens ankomst.

 

   - Jeg var i lære i en skobutik og begyndte også at arbejde som butiksbestyrer, da jeg var færdig. Men vi kunne ikke se, hvordan arbejdstider fra 10.30 til 18.00 hver dag skulle hænge sammen med at have børn, fortæller Leni, som derfor besluttede at skifte butiksjobbet ud med endnu en elevuddannelse, denne gang som salgsassistent i Nordea Bank.

 

   - Der er meget mere fremtid i bankjobbet. Både arbejdstider og ferie stemte bedre overens med et familieliv, hvor man skal nå at hente børn i institutionen og gerne vil have en god hverdag. Lønnen er selvfølgelig også vigtig, men det var ikke økonomien, der holdt os tilbage fra at få børn, siger Leni.

Alligevel er hun glad for, at hun og Jesper har fået råd til et hus i Karlslunde, som de inden længe skifter lejligheden i Hvidovre ud med. 

 

   Lenis mor blev gravid med hende allerede som 18-årig. Den kommende mormor har ikke løftet nogle øjenbryn over, at barnebarnet først bliver leveret nu, men Leni selv kan godt se fordelene ved at være helt ung mor. Hun mener, at man som yngre er mere sorgløs, mens lidt ældre mødre bekymrer sig mere og går mere op i planlægning – noget, der nok også ligger i tiden.

 

   Leni og Jesper havde da også lagt planer for forældrelivet allerede inden graviditeten. De er vant til at gå ud at spise tit og at være meget sociale, og det skal der stadig være plads til, når hjemmet bliver invaderet af barnevogn, bleer og babyalarm.

 

   - Det bliver helt sikkert svært at være lige så impulsive som nu. Vi ønsker os det barn meget højt, så vi er selvfølgelig også klar til at sige farvel til den frihed, der ligger i ikke at have børn. Men vi vil huske hinanden på, at barnet sagtens kan have det godt, selv om det engang imellem bliver smidt af hos bedsteforældrene, fastslår Leni.

 

   Egentlig føler hun sig rigtig ung stadigvæk. Og også det, tror hun, har forandret sig fra dengang, hendes egen mor begyndte at føde børn. Vi bliver ikke så hurtigt gamle.

 

Faktaboks:

 

Hvor gammel var din mor, da hun fødte sit første barn? Din mormor? Sikkert en del yngre end dig - i hvert fald, hvis I følger statistikken nogenlunde. Danske kvinder bliver nemlig ældre og ældre, før de begynder at sætte børn i verden.

 

   Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er alene siden 1992 steget med to år – fra 26,9 til i dag 28,9.

 

   Gennemsnittet for alle fødende kvinder ligger i dag på 30,2 år, mens vi i 1992 i snit var 28,8 år, når børnene kom til verden. Også fædrene bliver ældre, dog ikke i samme hast som os kvinder. Siden 1992 har de fået et enkelt år ekstra på bagen fra 31,7 til i dag 32,7 år.

 

   Vi bliver også flere ”gamle” mødre. Sidste år blev 53 kvinder over 45 år mødre. To af dem var over 50 år ved fødslen.